Caspar Eric er i mange medier blevet udnævnt som talerør for ”hashtag-generationen”. I sine digte lader han den digitale verden flyde ind i poesien og taler for den generation, der er vokset op i den. Youtube-, Facebook- og Twitter-referencer er i Erics univers uundgåelige elementer i selvets udvikling og selvforståelse og bliver på en både fremmedgørende og ærlig måde fundamentale byggesten for den personlighed, som jeg'et fremlægger. Det resulterer i et enormt skrøbeligt og til tider porøst selv, som hele tiden omformer sig i skiftende, overfladiske selvbilleder. Måske netop som et resultat af en verden hvor man hele tiden skal fremstille sig selv på forskellige sociale medier.
De mange tidstypiske og populærkulturelle referencer i digtene kan på den måde fungere som vidnesbyrd for en tid og en generation. Som Casper Eric selv siger: ”Digte er jo altid stivnede i tid. Så på den måde er der altid både noget dødt og noget udødeligt ved digte. Når man bruger de her meget tidstypiske referencer, bliver digtet jo et udsagn om noget i kulturen, som ikke bliver for gammelt, fordi det hele tiden vil pege tilbage på den specifikke periode, som det refererer til.” (Emil Eggert Scherrebeck: Popkulturen giver os et fælles sprog. Information, 2014-09-12).
Det er tydeligt i digtene, hvordan Caspar Erics egen person fungerer som hans poetiske udgangspunkt. Temaerne kredser om kærlighed, ensomhed, byliv, meningsløshed og dagligdagen med et handicap. Alligevel er der i flere af værkerne en indbygget ironisk distance til alt det reelle og ærlige. I de tidlige værker kommer det til udtryk i en absurd ligegyldighed over for verden uden for jeget. Senere i forfatterskabet – ikke mindst i ”Nye balancer” – kommer det til udtryk i en ironiserende vrede over de måder, samfundet fejler på, f.eks. i forhold til handicapvelfærd.
Erics digtning er desuden karakteriseret ved en form med hyppige linjebrud i en smal grafisk opsætning med helt korte linjer, og det er udover den hyppige brug af populærkulturelle referencer fyldt med slang og låneord fra amerikansk/engelsk.