Wolf Erlbruch er mest kendt for Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved (1997), og det er nogle skønne tegninger, han har lavet, men når man kigger i nogle af hans mange andre bøger, vil man hurtigt opdage, at han har lavet andre lige så charmerende tegninger. Så hvorfor blev lige præcis muldvarpebogen så ekstremt populær? ”Fækalt og fænomenalt,” skrev Hanne Fall Nielsen i Politiken. Heri ligger nok en del af forklaringen. En charmerende børnebog om lort var trods alt ikke set før. Men tegningerne af den lille krakilske muldvarp er også gode. Wolf Erlbruch er i det hele taget god til dyr, og som man kan høre i radiointerviewet fra Kulturnyt (se link afsnittet), har han altid været optaget af dyr og gik som barn i zoologisk have for at tegne.
28939922
Jeg har set en af hans bøger fra midten af firserne, og tegningerne i den bog – Ørnen i hønsegården (1985) – er bestemt ikke noget at råbe hurra for. Det er kedelige stregtegninger, farvelagt med blege vandfarver. Men Erlbruch kom videre, eksperimenterede med teknikker og udtryk og er nu professor ved universitetet i Wuppertal.
En surrealistisk tilgang til verden har altid ligget og ulmet under Erlbruchs tegninger, men i de senere værker er den slået mere ud. Allermest i Solsorten fru Meier og Om natten, der indeholder tegninger af stor skønhed og forundringspotentiale.