Tegnestilen ændrer sig med tiden – i større eller mindre grad – hos de fleste tegnere. Således også hos Erlbruch, der i Sommerfugleværkstedet (1999) begynder at bruge pensel. De udklippede, kantede figurer er her stadig, sammen med den ensfarvede gullige baggrund, men der er sket noget med farvelægningen. Tegningen på opslaget side 12 – 13 viser meget af det nye, der er sket: Akvarelmalede, udtonede bjerge i baggrunden; en grønlig bakke farvelagt med vandfarve; i forgrunden en blå blomst, malet op med dækkende farve – temmelig sikkert gouache; en helt ny form for stoflighed i figurernes tøj.
Eksperimenterne er ført videre i Solsorten fru Meier (2000), der handler om en husmor, der går og bekymrer sig om alting. Indtil hun finder en solsorteunge, som hun til sidst skal lære at flyve. Se for eksempel tegningen af fru Meier i træet sammen med fuglen. Hele træet er farvelagt med pensel, og farven er duppet på. Oliekridt ses kun på fru Meiers hud, kjole og sko.
På allersidste opslag er der yderligere en detalje, som er ny og peger frem mod kommende bøger: Collageteknikken. Nogle af husene i bunden af billedet er klippet ud af forskellige blade, og limet på tegningen. Det er kun set – ganske sporadisk – i Sommerfugleværkstedet .