Monika Fagerholms ”Den amerikanska flickan” fra 2004 (”Den amerikanske pige”, 2007) er første roman i den todelte fortælling ”Enden på glitterscenen”.
Vi er på Egnen i de finske skove, nogle år efter en fatal hændelse i efteråret 1969. Da var den 19-årige amerikanske pige Eddie de Wire på sommervisit. Hun blev kæreste med den jævnaldrende Bjørn, men havde også et forhold til den yngre Bengt. Rygtet siger, at Bengt slog hende ihjel ved et uheld. Samme aften som drabet fandt sted, hængte Bjørn sig.
Eddies død er noget, der ikke tales åbent om, men gerne spindes myter på. Det er disse myter, Sandra Wärn og Doris Flinkenberg, to ensomme teenagere, dykker ned i. I første omgang er der tale om uskyldig leg. Legen hedder 'Den amerikanske pige'. De leger også ’Lorelei Lindberg’, som er Doris’ selvopfundne navn til Sandras mor, som forlod Egnen, da Sandra var lille. Også historien om hende er omgærdet af mystik, og Sandra gør den desto mere mystisk ved at digte nye historier om moderen.
26807395
Pigerne bliver ældre, og leg bliver alvor. Doris begynder at tvivle på historierne om Eddie de Wire, på Sandra og på sig selv. Detektivarbejdet tager overhånd. Doris tager sit eget liv. Mærket af det spind af løgne og fortiede sandheder, der førte til venindens død, forlader Sandra Egnen. Selvmordet står som et mysterium i mysteriet om den amerikanske pige. Sandra møder gamle bekendte, der har nye oplysninger om Eddie de Wire.
Mordgåden er romanens omdrejningspunkt. På den måde er der tale om en kriminalroman, men ”Den amerikanske pige” er også et psykologisk portræt af to piger og deres identitetsøgning og spirende seksualitet. Desuden er den en fragmenteret beretning fra de finske skove, som mest af alt ligner et eventyrland, man ikke ønsker at fare vild i.
Der springes frem og tilbage i tid, det varsles, hvad der siden vil ske, og først til slut har vi, måske, hele historien på plads. Persongalleriet er omfangsrigt, hovedpersonerne er mytomaner, og romanen er spækket med referencer til 1960’ernes popkultur og til litterære klassikere.
Både denne roman og efterfølgeren bryder med kriminal- og spændingsromanens opklaringsfokuserede fortællegreb.