Diva

Citat
”Jeg er Diva. Alt jeg fortæller er sandt. Luk øjnene, drøm om det smukkeste der findes. Åbn øjnene igen. Se mig. Pigekvinden. DivaLucia. Tretten år, snart fjorten. Baby Wonder. Hende man ikke troede fandtes.”
”Diva”, s. 11.

Romanen ”Diva” udkom i 1998 (”Diva”, 2002). Den 13-årige Diva bor i en finsk provinsby sammen med sin mor og sine tre brødre. Hun er kæreste med Leo, men drages også af læreren Daniel, den sofistikerede og, som Diva selv, overbegavede Frances og af Gabriella, teaterdronningen fra de ældste klasser.

Diva har appetit, både bogstavelig talt og i overført betydning. Hun afsøger konstant egne og andres grænser; seksuelle, intellektuelle og socialt acceptable. Hun elsker følelsen af at være i centrum og misundt, og det er hun ofte. Hun er skolens smukkeste pige, og den oplagte Luciabrud hvert år. Luciakronen er hendes kæreste eje, og følelsen af varm stearin, der løber ned i håret er det bedste, hun ved. ”Den lille død”, kalder hun det. ”Jeg er Diva. Alt, hvad jeg fortæller er sandt”, står der i prologen, men det er blot et spil, et led i hendes test af omverdenen.

23937670

Med Diva som den upålidelige og selvforherligende fortæller beskrives hendes hverdag som elev på Østerskolen, hvor de andre piger flokkes om hende. Kysogkramfuglene, kalder hun dem, for Diva har lavet sit eget sprog, der tillader hende at fremhæve, forskønne og sortere over for læseren. Ord og sætninger, der er særligt vigtige i hendes øjne, er markeret med fed. Historien er fortalt efter hendes manipulerende hoved.

”Diva” tegner et portræt af en usædvanlig fremmelig teenager, men den er også en roman om pubertet med alt, hvad det indebærer af selvransagelse, spirende seksualitet og venskaber, der brydes fra den ene dag til den anden. Desuden er romanen et sprogligt eksperiment. Hvad sker der, hvis man lader en trettenårig, selvbevidst, overbegavet pige tage styringen i sin roman? Man får et resultat, som er lige så fragmenteret som teenagerens tankeverden.

Den tematisering af stærke og uafhængige kvinder, der ligger som en rød tråd gennem Fagerholms forfatterskab, er måske allertydeligst i ”Diva”, men det er også en roman om grænser, der er til for at blive rykket. Forestillingen om den uskyldige Luciabrud, mønstereleven som alle misunder, fordrejes og nedbrydes. Hvad, der står tilbage, er måske det, der fylder allermest i teenagerens hoved: Kaos, kærlighed og oprør.