Genrer og tematikker

Fagerholm har kvinderne i centrum; de hjemmegående husmødre med uudlevede drømme, den fremmelige teenagepige, der tiltrækker alle omkring sig som en magnet og selv tiltrækkes af både drenge og piger, den unge amerikaner, der druknede, og hvis historie i al evighed vil plage Egnens unge kvinder. Hun bliver ofte fremhævet som en feministisk forfatter, der forsøger at nedbryde og udvide kvindeidealer.

Frem for alt er Monika Fagerholm dog en finlandssvensk forfatter, der ønsker at udvikle og påvirke sit lands og sit sprogområdes litteratur. Om finsk litteratur siger hun: ”Nogle gange er det som om vi i Finlandssverige bruger mumitroldene som et påskud. (…) vi vil alle være småfilosofiske mumitrolde. (…) Det bliver ret hurtigt meget nuttet, og jeg kan savne den rigtige knivsæg.” (Sara Stribe Pavell: # 29 Författaren som pirat – intervju med Monika Fagerholm. 10tal.se, 2009).

Monika Fagerholm bevæger sig rundt i flere genrer, men altid på en måde, så hun føjer nyt til genren og bryder dens rammer. Fortællingerne har flere spor og flere sidestillede hovedpersoner, skellet mellem drøm og virkelighed er næsten udvisket, og det er aldrig til at vide, hvad der er sandt.

Dramaturgisk gør Fagerholm en dyd ud af ikke at følge den klassiske komposition. Hun udtrykker det selv således: ”En roman skal have en dramatisk nerve, men den kan se ud, som hvad som helst. Vi er blevet oversvømmet af en enkelt variant af den aristoteliske dramaturgi: To vendepunkter, en i begyndelsen og en lidt før slutningen. Denne dramaturgiske kurve er jo ikke dårlig, men der findes andre.” (Sara Stribe Pavell: # 29 Författaren som pirat – intervju med Monika Fagerholm. 10tal.se, 2009).

Betragter man hele forfatterskabet, er det tydeligt, at Fagerholm afsøger dramaturgiske og stilistiske grænser. Hun ophæver uskrevne regler og flytter sig som fortæller bog for bog. Nogle træk går dog igen. Eksempelvis den alvidende fortæller, der trækker paralleller til fortiden og løfter sløret for fatale hændelser i fremtiden. Fagerholm bruger fortællegrebet til at skabe fremdrift, spænding, forvirring og nysgerrighed. Også de drømmende hovedpersoner, der lever i en verden af fantasier, er at finde i flere værker.

Andre elementer, der går igen i romanerne er referencer til musik, litterære klassikere, amerikansk popkultur og gamle sagn. På grund af sit fokus på myteoverlevering i lokalsamfundet og et omfattende og detaljeret beskrevet persongalleri er Fagerholms romaner blevet sammenlignet med de nordiske sagaer. ”Glitterscenen” henter inspiration fra folkevisernes ordrette gentagelse af hovedbudskabet, og romanen har desuden en henvisning til den græske myte om Orfeus, der hentede Eurydike op fra underverdenen.

Således peger meget ud af teksten i Monika Fagerholms værker. De kan læses på mange niveauer og lukker op for et utal af mulige tolkninger, for der gives ikke mange svar.