I 2009 udgav Monika Fagerholm ”Glitterscenen” (”Glitterscenen”, 2012). Den tager over, hvor ”Den amerikanske pige” slap, men kan også læses som en selvstændig historie.
Mysteriet om Eddie de Wires død er endnu uopklaret, og de unge piger på Egnen drages fortsat af sagen. Med tiden har fortællingen fået en tragisk sidehistorie – den om Doris Flinkenberg, der tog sit eget liv i jagten på sandheden.
Fortællingen starter ved pigen Johanna, en plejedatter til Solveig, som kendte både Doris og Eddie. Johanna er en central figur i ”Glitterscenen”. Hvorfor, forstår man først meget langt inde i romanen.
Maj-Gun Maalaama er præstedatter og arbejder i kiosken på torvet. Suzette Packlén er datter af kludevæveren ved Den Fjernere Indsø. Maj-Gun er sprudlende og nysgerrig. Suzette er trist og tavs; et modsætningspar lig Doris og Sandra i den første roman. Som så mange før hende er Maj-Gun optaget af den amerikanske pige. Hun drages af Eddie de Wires ulykkelige kæreste Bengt, der stadig bor på Egnen og af den sky Suzette, der virker så fremmed – ligesom den amerikanske pige.
Suzette drømmer om sin første kæreste, Tom Maalamaa, Maj-Guns bror. Fatale misforståelser opstår, og de to pigers veje skilles. Suzette finder sammen med Tom igen. Da er Maj-Gun gravid med Bengts barn, men Bengt er død. Maj-Guns datter adopteres af Solveig, som viser sig at ligge inde med løsningen på gåden om Eddie de Wire. Historierne i ”Glitterscenen” er som de kludestykker, Suzette voksede op med; de passer ikke sammen, men danner alligevel et hele. Myterne om den amerikanske pige binder dem sammen.
Romanen låner fortællegreb fra folkevisen: Centrale elementer gentages ordret igen og igen, som sidste vers i folkevisens strofer. Romanens undertitel: ”og pigen hun træder dansen med røde guldbånd” er titlen på en folkevise.
Glitterscenen er en sindstilstand og der, hvor de unge piger drømmer og graver i mysterier. Skellet mellem fantasi og virkelighed er udvisket. Også hovedpersonerne har svært ved at skelne. Der er flere fortællere, men lige som i første roman støttes læsningen af én underliggende, alvidende fortæller, der kæder hændelser sammen uden at røbe noget, før alle svar gives til sidst.