Om Bent Faurby

Bent Faurby så ganske meget til sin far i barndommen, for han var nemlig også Bents klasselærer. Så lærergerningen har været en stor del af hans liv. Efter seminarietiden var han lærer på Østbirk Skole nær Horsens fra 1960 - 1962, derefter i Upernavik et år og fra 1963 til pensioneringen i 1997 på Hørning Skole nær Århus. I dag har vejret en afgørende indflydelse på Bent Faurbys tilværelse, idet solskin betyder golf og regnvejr forfatning af børnebøger.

Bent Faurby blander sig også i skoledebatten. Det er blevet til en række læserbreve i blandt andet Politiken. Og holdningerne, der bygger på livslang erfaring med skolevæsnet, er klare. ”I mine sidste år som lærer havde vi mange diskussioner på lærerværelset om det fornuftige i at børn skulle have en ordentlig paratviden. ’De skal jo bare lære at slå det op’, var en af de floskler, der ofte blev fremført. Som om man kan slå noget op uden at have en vis viden i forvejen. Heldigvis ser det ud til, at den nuværende undervisningsminister er enig med mig i, at det ikke er ligegyldigt, om en gymnasieelev eller for den sags skyld en folkeskoleelev tror, at hovedstaden i Jerusalem hedder Cairo. Eller at eleverne ikke aner, hvor mange verdensdele, der findes. At de så ikke ved, hvor Nakskov ligger, kan jeg til nød forlige mig med” - er Bent Faurbys klare holdning til debatten om paratviden, der med sikkerhed dukker op gang på gang.

Der må godt stilles krav til de unge, mener Bent Faurby. Intet må være kedeligt, men man lærer nu engang ikke engelske og tyske verber uden at sætte sig ned og terpe. 50 år efter at den lille Bent Faurby lærte salmevers, er han faktisk taknemmelig over at kunne dem. Ét er skolen og pædagogikken, men hvad der er allervigtigst er forældrerollen, og Bent Faurby er bestemt ikke enig med nutidens forældrerolle, ”En anden ting, jeg har svært ved at forlige mig med, er de mange forældre, der ikke tør tage forældreforpligtigelsen på sig. De tør ikke sætte grænser, for så er man straks autoritær, et ord som i dag af mange opfattes som et stygt skældsord. Forældrene vil have succesbørn, og opdrager dem som ”butlerbørn”, der får ryddet vejen for alle små som store problemer. Resultatet er, at når børnene alligevel kommer ud for problemer, så aner de ikke, hvordan de skal takle dem og går helt i spåner.”

Børn kan ikke tage ansvaret for egen læring, hvilket ellers var blevet indskrevet i undervisningsministeriets læseplaner. Bent Faurby kommenterer det ganske præcist, ”Se bare på de mange gymnasieelever, der nøje holder hus med, hvor mange dage de kan tillade sig at pjække fra undervisningen. Eller de elever - og det er også mange - der på tekniske skoler og handelsskoler sjældent møder op til undervisning om fredagen, fordi de har tømmermænd fra torsdagens udskejelser Hvor gode er de til at tage ansvar for egen læring? Som om børn så kan!”