Bent Faurby

Artikel type
boern
Vagn Sohn, 2004.
Main image
Faurby, Bent
Foto: POLFOTO

Indledning

Dansk forfatter. Har skrevet letlæsningsbøger for børn og unge. Bent Faurby har skrevet mange bøger. Der er historier om alt fra boaslanger til professionelle fodboldspillere og fra historier om årets måneder til en heks, der sælger Mikkel en måske magisk ønskestol. Der er også fagbøger. For Bent Faurby synes det er vigtigt at have noget viden om historien, geografien og biologien. Så han har skrevet om Tordenskjold, forbindelsen over Øresund, sørøvere, hajer og meget, meget mere. Nogle gange blander fiktion og fakta sig sammen, som når han skriver om Toms rejse til Island. Så får man en masse at vide om vulkaner og gejsere.

 

29934657

Blå bog

Født: 21. marts 1937 i Kolding.

Bor i Højbjerg ved Århus.

Uddannelse: Lærereksamen 1960 (Silkeborg Seminarium) I dag pensioneret lærer.

Debut: Bankrøveriet i Søby, 1976.

Priser: Undervisningsministeriets Skriverpris for læservenligt forfatterskab, 1998.

Seneste udgivelse: Sport i gamle dage. Gyldendal, 2013. (79.609). De små fagbøger.

 

Om Bent Faurby

Bent Faurby så ganske meget til sin far i barndommen, for han var nemlig også Bents klasselærer. Så lærergerningen har været en stor del af hans liv. Efter seminarietiden var han lærer på Østbirk Skole nær Horsens fra 1960 - 1962, derefter i Upernavik et år og fra 1963 til pensioneringen i 1997 på Hørning Skole nær Århus. I dag har vejret en afgørende indflydelse på Bent Faurbys tilværelse, idet solskin betyder golf og regnvejr forfatning af børnebøger.

Bent Faurby blander sig også i skoledebatten. Det er blevet til en række læserbreve i blandt andet Politiken. Og holdningerne, der bygger på livslang erfaring med skolevæsnet, er klare. ”I mine sidste år som lærer havde vi mange diskussioner på lærerværelset om det fornuftige i at børn skulle have en ordentlig paratviden. ’De skal jo bare lære at slå det op’, var en af de floskler, der ofte blev fremført. Som om man kan slå noget op uden at have en vis viden i forvejen. Heldigvis ser det ud til, at den nuværende undervisningsminister er enig med mig i, at det ikke er ligegyldigt, om en gymnasieelev eller for den sags skyld en folkeskoleelev tror, at hovedstaden i Jerusalem hedder Cairo. Eller at eleverne ikke aner, hvor mange verdensdele, der findes. At de så ikke ved, hvor Nakskov ligger, kan jeg til nød forlige mig med” - er Bent Faurbys klare holdning til debatten om paratviden, der med sikkerhed dukker op gang på gang.

Der må godt stilles krav til de unge, mener Bent Faurby. Intet må være kedeligt, men man lærer nu engang ikke engelske og tyske verber uden at sætte sig ned og terpe. 50 år efter at den lille Bent Faurby lærte salmevers, er han faktisk taknemmelig over at kunne dem. Ét er skolen og pædagogikken, men hvad der er allervigtigst er forældrerollen, og Bent Faurby er bestemt ikke enig med nutidens forældrerolle, ”En anden ting, jeg har svært ved at forlige mig med, er de mange forældre, der ikke tør tage forældreforpligtigelsen på sig. De tør ikke sætte grænser, for så er man straks autoritær, et ord som i dag af mange opfattes som et stygt skældsord. Forældrene vil have succesbørn, og opdrager dem som ”butlerbørn”, der får ryddet vejen for alle små som store problemer. Resultatet er, at når børnene alligevel kommer ud for problemer, så aner de ikke, hvordan de skal takle dem og går helt i spåner.”

Børn kan ikke tage ansvaret for egen læring, hvilket ellers var blevet indskrevet i undervisningsministeriets læseplaner. Bent Faurby kommenterer det ganske præcist, ”Se bare på de mange gymnasieelever, der nøje holder hus med, hvor mange dage de kan tillade sig at pjække fra undervisningen. Eller de elever - og det er også mange - der på tekniske skoler og handelsskoler sjældent møder op til undervisning om fredagen, fordi de har tømmermænd fra torsdagens udskejelser Hvor gode er de til at tage ansvar for egen læring? Som om børn så kan!”

 

Hvad læser forfatteren?

Bøger spillede en stor rolle i Bent Faurbys barndom, for når der ikke læstes skolebøger boede han nærmest i en stor grøn lænestol i stuen sammen med en masse bøger. ”Lykken var at slæbe en stak bøger med hjem fra biblioteket og så begrave sig i stolen. Jeg sejlede på de store have med Kaptajn Nemo og Peder Most, jeg slog indianere ihjel, men græd, da den sidste mohikaner døde.” siger Bent Faurby og mindes, at der næppe var en børnebog på Kolding Bibliotek, han ikke havde læst. Ældre læsere af dette vil kunne have delt læseoplevelserne om Most og Nemo, der regerede henholdsvis på havene og under overfladen. Men meget af, hvad Bent Faurby læste, står tilbage som historie. Tidens tand har fortæret Klit Per, anstaltsdrengen Paw og drengebogsheltene Jan og Erling, der sendte dusinvis af store og små forbrydere til en retfærdig straf. Da Bent Faurby var ung, syntes han ikke, at ungdomsbogen var opfundet endnu, så egentlig lystlæsning er der først blevet tid til i pensionisttilværelsen. Som forfatter, forlagskonsulent og lærer har læsningen gennem karrieren primært været af professionel karakter. Men nu læser han med stor glæde romaner om historiske personligheder. Herbjørg Wassmos bøger om Dina har han slugt med stor fornøjelse