Hvad læser forfatteren?

Bøger spillede en stor rolle i Bent Faurbys barndom, for når der ikke læstes skolebøger boede han nærmest i en stor grøn lænestol i stuen sammen med en masse bøger. ”Lykken var at slæbe en stak bøger med hjem fra biblioteket og så begrave sig i stolen. Jeg sejlede på de store have med Kaptajn Nemo og Peder Most, jeg slog indianere ihjel, men græd, da den sidste mohikaner døde.” siger Bent Faurby og mindes, at der næppe var en børnebog på Kolding Bibliotek, han ikke havde læst. Ældre læsere af dette vil kunne have delt læseoplevelserne om Most og Nemo, der regerede henholdsvis på havene og under overfladen. Men meget af, hvad Bent Faurby læste, står tilbage som historie. Tidens tand har fortæret Klit Per, anstaltsdrengen Paw og drengebogsheltene Jan og Erling, der sendte dusinvis af store og små forbrydere til en retfærdig straf. Da Bent Faurby var ung, syntes han ikke, at ungdomsbogen var opfundet endnu, så egentlig lystlæsning er der først blevet tid til i pensionisttilværelsen. Som forfatter, forlagskonsulent og lærer har læsningen gennem karrieren primært været af professionel karakter. Men nu læser han med stor glæde romaner om historiske personligheder. Herbjørg Wassmos bøger om Dina har han slugt med stor fornøjelse