”I gioni dell’abbondono” (”Forladte dage”, 2002) fra 2002 er en af Elena Ferrantes mest roste og læste værker, som også siden er blevet filmatiseret. Den handler om den 38-årige Olga, der bor i Torino med ingeniørmanden Mario, deres to børn og en schæferhund. Hun har for længst lagt sin spirende forfatterkarriere på hylden til fordel for at sikre hjemmefronten, mens hendes mand gør karriere.
24787753
Bogen åbner med, at Mario forlader Olga. Han føler sig træt og forvirret, men det viser sig dog siden, at han også har en affære med en ung pige, der før har spøgt i forholdet mellem de to ægtefæller. Olga tror først, at han vil komme tilbage og gør alt for at holde på ham, når han kommer og besøger børnene. Da hun opdager, at han har en anden, bliver savnet dog afløst af had og vrede, som hun lader gå ud over både Mario, sine børn og omgivelserne, der hurtigt trækker sig væk fra hende. Nedturen kulminerer, da Olga får et slags nervesammenbrud, hunden dør og det hele falder fra hinanden. Olga søger trøst hos en ældre nabo, en musiker, som hun forfører, og som forelsker sig i hende.
I bogen er vi helt inde i Olgas bevidsthed og sanseapparat, og det er fascinerende og skræmmende at følge med i den nedtur, hun undergår, på grænsen mellem fornuft og sindssyge. Bogen er skrevet meget ekspressionistisk, hvor omgivelserne nærmest ændrer sig efter Olgas sindstilstand. En invasion af myrer bliver symbolske for Olgas disintegrerende mentale helbred, en insektspraydåse bliver en forlængelse af kroppen, en lås i hoveddøren, der ikke kan åbne, bliver symbolsk for den svigtende mand Mario og hans domæne.
”Forladte dage” undersøger en kvinde og hendes søgen efter identitet, efter hun har givet afkald på sit eget liv til fordel for en mand, som nu svigter hende. På den måde bliver det også en feministisk og meget personlig roman. Samtidig er den et opgør med borgerskabets ideal om lykke med mand, børn og hund, og Olga kommer smertefuldt ud på den anden side, som et mere komplet menneske og en genfødt kvinde.