Elena Ferrante

Artikel type
voksne
cand.mag. Christian Jess Rasmussen, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Main image
Ferrante, Elena
Foto: Bogomslag

Indledning

Elena Ferrante lader sine bøger tale for sig selv, og derfor skriver hun under pseudonym og giver ikke personlige interviews. Hendes værker centrerer sig om dagliglivets op- og nedture som skilsmisse, moderskab, sex, børn, krop og identitet, altid ud fra en personlig og kvindelig synsvinkel. Hendes kvindelige hovedpersoner nægter at bukke under for gamle kønsrollemønstre, men kæmper imod fortidens spøgelser. Samtidig kæmper de for at gribe og holde på en identitet blandt børn og dominerende mænd.

 

52947286

Blå bog

Født: Ukendt dato i Napoli, Italien.

Uddannelse: Universitetsgrad i klassisk litteratur.

Debut: L’amore molesto. E/O, 1992.

Litteraturpriser: Accepterer ikke priser.

Seneste udgivelse:  Besværende kærlighed. C&K, 2017. (L'amore molesto, 1992). Oversat af Nina Gross.

Inspiration: Anton Tjekhov.       

Baggrund

”Jeg gentog for mig selv hvad jeg hørte, en kakofoni af modløshed og forbitrelse, når du ikke kan holde på en mand, mister du alt, kvindehistorier om følelser der dør, om hvad der sker når man sidder alene tilbage, uden at være elsker, uden noget. Kvinden mistede alt, også sit navn.”
”Forladte dage”, s. 7.

Elena Ferrante er et pseudonym. Ferrantes virkelige identitet eller baggrund kendes ikke, og de få interviews, hun har givet, har været skriftlige. Det vides dog, at hun er en kvinde, der nok er fraskilt med børn, som kvinden i ”Forladte dage”, og at hun er vokset op i Napoli, som de to piger i ”Min geniale veninde”. Hun har sagt, at hun har en uddannelse i klassisk litteratur, og at hun bruger sin tid på at studere, oversætte og undervise, hertil kan man føje at skrive romaner. 

I nogle af de interviews hun har givet, lader hun forstå, at hun mener, værket skal stå for sig selv uden forstyrrende indblanding fra sit ophav. Ferrante fortæller også, at hun ikke vil modtage priser, hvis hun bliver indstillet til nogle. 

Hun har rejst meget og har boet i længere tid i Grækenland.

Forladte Dage

”En dag i april, umiddelbart efter frokost, meddelte min mand at han forlod mig. Han sagde det mens vi tog af bordet, børnene skændtes som sædvanlig i værelset ved siden af, hunden drømte småknurrende ved varmeapparatet. Han sagde han var i vildrede.”

”I gioni dell’abbondono” (”Forladte dage”, 2002) fra 2002 er en af Elena Ferrantes mest roste og læste værker, som også siden er blevet filmatiseret. Den handler om den 38-årige Olga, der bor i Torino med ingeniørmanden Mario, deres to børn og en schæferhund. Hun har for længst lagt sin spirende forfatterkarriere på hylden til fordel for at sikre hjemmefronten, mens hendes mand gør karriere.

24787753

Bogen åbner med, at Mario forlader Olga. Han føler sig træt, forvirret og måske fej. Det viser sig dog siden, at han har en affære med en ung pige, der før har spøgt i forholdet mellem de to ægtefæller. Olga tror først, at han vil komme tilbage og gør alt for at holde på ham, når han kommer og besøger børnene. Men da hun opdager, at han har en anden, bliver savnet afløst af had og vrede, som hun lader gå ud over både Mario, sine børn og omgivelserne, der hurtigt trækker sig væk fra hende. Nedturen kulminerer en dag, hvor Olga får et slags nervesammenbrud, hunden dør og det hele falder fra hinanden. Olga søger trøst hun en ældre nabo, en musiker, som hun forfører og som forelsker sig i hende.

I bogen er vi helt inde i Olgas bevidsthed og sanseapparat, og det er fascinerende og skræmmende at følge med i den nedtur, hun undergår, på grænsen mellem fornuft og sindssyge. Bogen er skrevet meget ekspressionistisk, hvor omgivelserne nærmest ændrer sig efter Olgas sindstilstand. En invasion af myrer bliver symbolske for Olgas disintegrerende mentale helbred, en insektspraydåse bliver en forlængelse af kroppen, en lås i hoveddøren, der ikke kan åbne, bliver symbolsk for den svigtende mand Mario og hans domæne.

”Forladte dage” undersøger en kvinde og hendes søgen efter identitet, efter hun har givet afkald på sit eget liv til fordel for en mand, som nu svigter hende. På den måde bliver det også en feministisk og meget personlig roman. Samtidig er den et opgør med borgerskabets ideal om lykke med mand, børn og hund, og Olga kommer smertefuldt ud på den anden side, som et mere komplet menneske og en genfødt kvinde.