”Storia del nuovo cognome” fra 2012 (”Historien om et nyt navn”, 2014) er andet bind i Elena Ferrantes Napoli-fortælling. Elena og Lila er nu i tyverne, Lila er blevet gift med skomageren og hænger fast i barndommens gade i Napoli, mens Elena søger at bryde fri via en akademisk karriere. Hun bliver dog ved med at vende tilbage til barndomsbyen, som hun både frastødes og tiltrækkes af. Lila forsøger at hellige sig sin nye mand og faderens skomagerforretning, men mistrives. Hendes nye mand Stefano viser sig på bryllupsrejsen at være voldelig, og det ægteskabelige liv er plaget af skænderier, da den fandenivoldske Lila ikke sådan lader sig kue.
51365577
Romanen kulminerer med en badeferie til Ischia, som de to veninder tager på sammen. Feriens centrum bliver den unge studerende Nino, som begge veninder er forelskede i, hvilket fører til nogle lidenskabelige forviklinger. Lila betror uforvarende sin forbudte kærlighed til Elena, der må finde på historier, så Lila og Nino kan være alene, samtidig med at hun bærer sin forelskelse og jalousi alene.
Det ender med, at Lilas spil fører til hendes fald, mens Elena kommer videre og befrier sig fra den napolitanske baggrund og dens sproglige dialekt med et forhold til en belæst mand, universitetsstudier og til sidst udgivelsen af en bog. Det til trods plages hun til stadighed af mistanken om, at Lila er mere begavet end hende, og at det er hende, der er den bedste forfatter.
Romanens synsvinkel er igen holdt hos Elena, der som 22-årig kaster Lilas notesbøger i floden og fortæller om begivenhederne, der førte frem dertil. Romanen, som starter i 1960, kortlægger det skisma som stadig findes i Italien i dag, med den kulturelle og socialøkonomiske forskel på Nord- og Syditalien. Men det er naturligvis forholdet mellem de to veninder, der er i centrum.