I 2011 udkom ”Alle vil hjem. Ingen vil tilbake” (”Alle vil hjem, ingen vil tilbage”, 2016), der er Helga Flatlands anden roman. Den har samme udgangspunkt som den første, nemlig bygden, der rammes af sorg, efter at tre barndomsvenner dør i Afghanistan. Tre nye stemmer fortæller, og dermed udvides perspektivet på både relationerne mellem karaktererne, sorgen og bygden.
Den første jegfortæller er Julie, storesøsteren til Tarjei – en af de døde soldater. Hun afløses af Sigurd, der har haft et hemmeligt forhold til Trygve, som også døde i Afghanistan, og den sidste jegfortæller er den unge dyrlæge Mats, der bliver stormende forelsket i Julie, som han får datteren Solveig sammen med. Flatland krydsklipper mellem disse tre fortællere, så deres stemmer fletter en historie om lammende sorg.
52376483
Julie og Sigurd reagerer forskelligt, men de længes begge efter at blive set – Julie af sin far, Sigurd af Julie. Og for Sigurd er det ikke kun sorgen, der martrer. Det gør skyld og skam også. Han føler sig ansvarlig for Trygves død og står helt alene med både sit savn og sin homoseksualitet. Julie forsøger mere og mere desperat at redde både forældre og gård, men uden held. Faren indlægges på psykiatrisk afdeling og flere af gårdens okser må slås ihjel på grund af vanrøgt. Selv om Mats ikke er direkte berørt af sorgen, rammes han indirekte. Julies kamp for gården og forældrene levner ikke plads til ham, så han forlader både hende og datteren og rejser hjem til Oslo.
Forholdet mellem Mats og Julie kommer også til at tematisere forholdet mellem bygd og by. Fra Julies synsvinkel virker Mats ikke til at kæmpe for at forstå hende, mens det fra Mats’ synsvinkel er Julies tavshed, der umuliggør deres relation. At lade samme episode gennemspilles fra forskellige synsvinkler er gennemgående i romanen, og således bruger Flatland samme filmiske komposition som i debuten.
Flatland skriver realistisk om karakterer og natur, men med et poetisk brud i beskrivelsen af den sø, som man skal passere for at komme til bygden. Det blotlægger, dels at naturen i romanen kan være udtryk for karakterernes sindsstemning, dels at vandet har en symbolsk funktion.
”Alle vil hjem, ingen vil tilbage” er en realistisk roman om sorg, hjemløshed og ensomhed.