Følelsernes opdragelse

Citat
”Han blev grebet af vrede og stolthed. Han svor, at han end ikke ville føle noget begær længere; og som et blad, der føres bort af stormen, forsvandt hans kærlighed. Han følte sig helt lettet over det, mærkede en stoisk glæde, derefter et behov for voldsomme handlinger; han gik ud på gaderne på må og få.”
”Følelsernes opdragelse”, s. 309.

I romanen ”L’Education Sentimentale” fra 1869 (”Følelsernes opdragelse”, 2011) fortæller Flaubert historien om den unge student Frédéric Moreau og hans møde med livets barske realiteter i den dragende storby. Året er 1840, da han ankommer fra provinsen til Paris. Med en rig aldrende onkel og en betydelig arv i vente samt æresbevisninger på eksamensbeviset ligger verden åben for ham. Efter morens ønske påbegynder Frédéric jurastudiet med henblik på en karriere i diplomatiet, men i det skjulte drømmer den unge mand om en bohemetilværelse som forfatter.

I Paris ulmer oprøret blandt arbejderklassen og de liberale, der går på gaden med kravet om lighed og frihed. Parallelt med dette gror også frihedstrangen i Frédéric, der begynder at tilsidesætte jurastudiet til fordel for en udskejende dandytilværelse med æstetik og nydelse i centrum. Sammen med sine venner promenerer han upåvirket og ualmindeligt velklædt rundt i Paris og ødsler sine penge væk på luksus, mens Paris falder sammen om ørerne på ham.

22929771

Vigtigst i Frédérics liv er dog lidenskaben, som han dyrker indædt gennem sin altopslugende og umulige kærlighed til den ulykkeligt gifte Madame Arnoux. Gennem dennes mand, den dameglade kunsthandler Monsieur Arnoux, infiltrerer Frédéric gradvist hendes liv og kommer ubærligt tæt på sin elskede. Frustreret over sin uforløste kærlighed kaster den unge mand sig ud i den ene elskovseskapade efter den anden og efterlader forsmåede kvinder i sit spor. Heriblandt Arnoux’ tidligere elskerinde – den flamboyante og varmblodede skønhed Rosanette. Undervejs mister Frédéric overblikket og bliver selv offer for sit eget kyniske og kalkulerende følelsesspil.

”Følelsernes opdragelse” kan læses som en slags omvendt dannelsesroman, hvor helten i stedet for at vende hjem på et ophøjet stadie som et bedre og mere erfarent menneske blot bliver mere og mere kynisk, egoistisk og kalkulerende, som romanen skrider frem. Gennem Frédéric Moreau skildrer Flaubert det afstumpede menneske op imod en idealistisk historisk baggrund i form af urolighederne i Paris op til og under Februarrevolutionen i 1848. Mest markant kommer kløften mellem tidens idealer og virkelighed til udtryk, da Frédéric bevæger sig ud midt i optøjerne og morer sig fortræffeligt, mens folk ligger sårede og døde omkring ham. Som det formuleres i romanen: ”Han havde fornemmelsen af at overvære et teaterstykke.” (s. 317). Med sin skarpt iagttagende realistiske stil og et ualmindeligt detaljerigt sprog får Flaubert denne groteske virkelighed malet frem, så den træder ud af romanen og ind i læserens bevidsthed.