Ligesom debuten foregår ”A Room with a View” fra 1908 (”Værelse med udsigt”, 1954) i både Italien og England. Her er der skruet op for satiren over det engelske samfunds snævre normer, mens romantikken og naturen bliver stedet for en ægthed, der besejrer hykleriet.
Romanen handler om den unge frøken Lucy, der på en dannelsesrejse til Firenze med den ældre kusine og chaperone, miss Bartlett, forelsker sig i George, søn af den excentriske mr. Emerson, og mere interesseret i ”livet” end i konventionerne. Miss Bartlett sørger for at afbryde deres forbindelse, men tilbage i England dukker George igen op og forvirrer Lucy, der nu er forlovet med den stive og prætentiøse Cecil.
28944578
Dialogen er skarp, karaktererne komiske og grundtonen tykt ironisk. Den implicitte fortæller udstiller karakterernes undertrykte seksualitet, deres dobbeltmoral og selviskhed. I første kapitel, hvor Lucy og hendes chaperone opdager, at de ikke har fået deres ønskede værelse med udsigt, annonceres en kamp mellem skønhed og finfølelse: En ældre herre tilbyder damerne sit og sin søns to værelser i bytte og bryder hermed takt og tone på hotellet. Den forfærdede og fornærmede miss Bartlett erklærer herpå sin og kusinens afrejse, men præsten Mr. Beebe træder ind som mellemmand og foreslår, at den gamle mands gestus er smuk, omend den mangler takt. Værelsesbyttet kan altså komme i stand, og Lucy, der ikke helt formår at transformere de sociale koder til ægte følelser eller passende udtryk, må acceptere, at kusinen tildeler sig selv det største rum under dække af fintfølende uselviskhed. På sit værelse åbner Lucy vinduerne op til Italiens skønhed, mens miss Bartlett lukker sine skodder til, sukker og går i seng.
Skellene er tydelige – mellem liv, natur, kærlighed, ægthed på den ene side og så løgn, konventioner, forstillelse og hykleri på den anden. Og de binære modsætninger – lys og mørke, indeni og udenfor – strukturerer ligeledes karaktertegningen. Bogen ender lykkeligt med de unge elskendes forening, men hen imod slutningen hedder flere kapiteloverskrifter ”Lucy lyver …” Og den skarpe opdeling mellem det gode og det onde brydes også med det sidste kapitels antydning af, at selv miss Bartlett måske har haft et håb om, at de to unge skulle finde sammen.