Genrer og tematikker

”Fiskens vindue” blev rost for sin minimale og præcise registrering af en ung jeg-fortællers verden. Det er samme sproglige præcision, der med mere fylde og koblet med skildringen af det sociale samspils ulideligheder får ”Stormen i 99” til at fungere brillant. ”Døden kører Audi” fortsætter den nøjagtige gengivelse af samtaler og miljøer, og det fungerer så præcist, at man hverken ved, om man skal grine eller græde. Grine gør man nu en hel del, for forfatteren er beriget med et komisk talent af dimensioner. Niveauet er tåbeligt lavt (Asger bedyrer i ”Døden kører Audi”, at han ”dårligt kan få det infantilt nok” (s. 56)), men de virkelighedsnære formuleringer og de præcise betragtninger over livets absurditet gør værkerne til kloge og troværdige fortællinger. Galgenhumor, ordspil, dårlige jokes og et præcist blik for sproglige handlinger er med til at definere karaktererne. F.eks. sætter dialogen mellem Waldemar og Asger i ”Døden kører Audi” stemningen og forholdet mellem de to i et skarpt lys.

Gennem sine romaner har Kristian Bang Foss udviklet en realisme, der tager udgangspunkt i en genkendelig hverdag, men laver sproglige afstikkere i form af leksikalske gennemgange, detaljerede beskrivelser og blik for det, der er større end hverdagen. Hans bøger har en uforudsigelighed i deres struktur, og det er helt tilsigtet, fortæller forfatteren. Han vil ikke have, at læseren skal kunne aflæse forløbet fra begyndelsen og bygger derfor sine bøger op med uforudsete vendinger eller stilskift. I et interview i Politiken siger Foss om uforudsigeligheden: ”Jeg læste engang et interview med Quentin Tarantino, hvor han sagde, at de fleste hollywoodfilm var som en køretur, man har taget hundrede gange før; hvor man vidste, hvornår man skulle læne sig til siden, for nu drejede bilen. Jeg kan godt lide at gøre den køretur uforudsigelig på det formelle plan - at forvirre læseren i tempo, stemninger og skrivemåde. Så tror jeg på, at der sker noget oppe i hovedet på folk.” (Tine Maria Winther: Eksperiment med stangtøj. Politiken, 2008-03-08).

Stilskiftene i bøgerne har både noget med karaktererne og forfatterens metode at gøre. I et interview i Information siger Kristian Bang Foss, at han ikke er så god til at holde tonen, men det ikke at holde tonen bliver noget, han gør med vilje. Han fortsætter: ”Sproget er afhængigt af stedet og af det, der fortælles. Og der er bare nogle ting, der ikke indbyder til at lege lige så meget med sproget, men jeg har jo stadig lyst til at skrive om dem! Derfor opstår der nogle stilistiske spring i romanen.” (Pauline Bendsen: ’Jeg synes egentlig, her er meget hyggeligt.” Information, 2012-10-19).

I ”Døden kører Audi” skildrer Kristian Bang Foss, hvordan Asger bevæger sig fra sit lækre reklamebureauliv i København til et knap så flot liv som handicaphjælper i den trøstesløse ende af skalaen. Stentofte byder på de mest triste personager længe set i dansk litteratur, og på den måde trækker Foss et underbelyst Underklassedanmark ind i litteraturen.

Bevægelsen går den modsatte vej i ”Frank vender hjem”, hvor Frank fra arbejderklassen møder Thea fra den venstreorienterede og selvgode overklasse og til stadighed skammer sig over sin baggrund og manglende viden om, hvordan man gebærder sig i de kredse. Foss kalder selv Danmark for et blødt klassesamfund og vil med sine romaner gerne vise, at klasseforskelle findes, fortæller han i et interview i Deadline (Deadline, DR, 2019-09-22).