”Spektrum – Leoniderne” er første bog i en science fiction-serie for børn og unge. Den handler om tidsrejser, som er en undergenre inden for science fiction. Siden H.G. Wells udgav romanen ”The Time Machine” (1895) (”Tidsmaskinen”, 1976), har tidsrejser og tidsmaskiner været et populært emne at skrive om i science fiction-litteraturen. I bøger og på film giver tidsrejserne mulighed for at rejse frem og tilbage i tiden og ændre på begivenheder, men det kan også have uoverskuelige konsekvenser, hvis man begynder at ændre begivenhedernes gang. I ”Spektrum”-serien er det ikke en tidsmaskine, men et tidsrejsekompas, som gør det muligt for Emilie og hendes venner at rejse i tid.
Paranormale evner er et andet tema i bogen. De unge opdager én efter én, at de har evnen til at forudsige hændelser f.eks. i drømme eller syn, de kan tankelæse, sætte ild til ting med deres vrede eller tale med dyr. En del af bogen handler om, hvordan de skal lære at håndtere deres evner.
I begyndelsen af bogen møder Emilie og vennerne en gammel dame, som forudsiger, at enden er nær. Dommedagsprofetien lægger et tidspres på de unge. Det er endnu uklart i første bind, præcis hvad opgaven/udfordringen går ud på. Til gengæld står det klart, at de unge er oppe imod større, mørke kræfter, som beskrives som horror vacui – angsten for det tomme rum. De får besked på, at de ikke må være for langt væk fra hinanden, for så opstår disse rædselsvækkende sorte tomrum, hvor onde sorte væsener kommer til syne.
Venskab og loyalitet er også vigtige temaer i bogen. Emilie har et tæt venskab med Alban, men hun er også fascineret af de outrerede tvillinger, især Noah som har et voldsomt temperament. Her ligger kimen til en forelskelse og et trekantsdrama mellem Emilie, Alban og Noah. De unges forskellige temperamenter, egenskaber og baggrunde gør dem sårbare hver for sig, men tilsammen har de styrken til at møde de udfordringer, som forventes at komme i de følgende bind af serien.