1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Fosse, Jon
  3. Andvake

Andvake

 
Citat
“(...) så ser hun Asle sidde der og lægge violinen under hagen og så begynder han at spille og straks sank det i hende og hun blev løftet op og hun steg og steg og i hans spil hørte hun far Aslak synge og hun hører sit eget liv og sin egen fremtid og hun ved det hun ved og så er hun til stede i sin egen fremtid og alt er åbent og alt er svært men sangen den er der og det er vel denne sang de kalder kærlighed (...)”.
”Andvake”, s. 18.

Titlen på romanen Andvake fra 2007 (Andvake, 2010) er den samme på dansk og norsk, måske fordi det nynorske ord er så svært at oversætte; det betyder på en gang søvnløs, nattevågen og årvågen. Søvnløse og hvileløse er i hvert fald de to hovedpersoner, Asle og Alida, som vandrer rundt i byen Bjørgvins gader. I gammel tid var Bjørgvin navn på den norske by Bergen.

Det regner, det er efterår, og Alida er højgravid, men ingen vil give dem husly. Begge er de sytten år og står på grænsen til voksenlivet. I tilbageblik fortælles historien om de to, og hvordan de mødte hinanden. Asle er blevet forældreløs, og Alidas mor holder ikke af hende, så sammen har de besluttet at forlade deres barndoms ø for at begynde et nyt liv i byen. Men det er ikke så let, som de havde ventet. De ejer ingenting, og ingen forbarmer sig over dem.

28509480

Fosses Andvake er tydeligvis en gendigtning af juleevangeliet. Asle og Alida er historiens Maria og Josef, men på trods af de to hovedpersoners bundløse kærlighed til hinanden er Fosses udgave alligevel af et mere dystert tilsnit. Ingen engle eller vismænd kommer ind fra højre og giver gaver, der står ingen stråleglans om de to, kun vestnorsk regn og efterårsmørke. Asle og Alida er og bliver fattige, og selvom de ønsker at gøre det bedste, ender Asle alligevel, antydes det, med at måtte gøre en stor ugerning for at skaffe husly til sin lille nye familie.

Denne roman er, som de fleste andre af Fosses bøger, præget af hans særlige forkærlighed for meget lange sætninger og en særlig musikalsk rytme i sproget. Denne musikalitet i sproget spejles i bogens tematisering af musikken; Asle er spillemand, ligesom hans far var det før ham, og det er, da Alida første gang hører ham spille, at forelskelsen går op for dem begge. Asle husker sin far fortælle om, hvordan det at være spillemand kan gøre en urolig, og at det til tider kan være et utaknemmeligt arbejde. Man må give alt, man har, til spillet, man må gøre de andre glade frem for at gøre sig selv glad.

Andvake er et dystert eventyr om at blive voksen i en urimelig verden, og en del af romanens grundlæggende stemning af uro vokser ud af musikkens tiltrækningskraft og temposkift, af mørket og af Asles potentielt farlige forsøg på at forsørge sine nærmeste.