Jon Fosses stil er meget egenartet, og hans forfatterskab er i sig selv meget enestående både på den moderne teater- og litteraturscene. Han er ikke en forfatter, der ofte omtales som værende del af en generation eller give udtryk for en bestemt tidsånd. De forfatterskaber, som deler karakteristika, tema eller form med Fosse, er spredt ud over den moderne litteraturhistorie.
En anden norsk forfatter, som deler Fosses motivkreds, er Paal-Helge Haugen. Ligesom Fosse skriver Haugen lyriske beretninger fra livet i de norske småbyer, som i punktromanen Anne (1968), hvor han i malerisk smukke prosastykker beskriver den tuberkuløse pige Annes tilværelse på en norsk gård, og ligesom hos Fosse inddrages bibelen som referencepunkt.
Arbejdet med døden som tema og med religiøse motiver er noget, Fosse har til fælles med den svenske forfatter Pär Lagerkvist. Lagerkvist har for eksempel skrevet en roman om den bibelske figur Barabbas, der ligesom Fosses Andvake benytter et religiøst motiv som grundsten i sin prosa og blandt andet benytter det til at belyse eksistentielle spørgsmål.
Selvom Samuel Becketts scene er gold og replikkerne meningsforladte, og Fosses sprog er ladet med følelser, minder og betydning, har de to dramatikere alligevel flere sproglige stiltræk til fælles. De arbejder begge meget med gentagelser og en art cirkulær replikform, hvor karaktererne hele tiden taler sig selv frem og tilbage mellem de samme erkendelser. Men hvor gentagelsen for Beckett er det, der signalerer meningstab og vanens kedsommelighed i en mere klassisk modernistisk optik, er gentagelsen hos Fosse netop det, der hele tiden skaber betydning og sammenhæng.
Jon Fosses repetitive prosastil har meget til fælles med den østrigske forfatter Thomas Bernhard, som Fosse føler sig beslægtet med, men som han ikke er direkte påvirket af, fortæller han i et interview, hvor han også fremhæver den østrigske digter Georg Trakl som inspirator: “Det er mit sprog og mit landskab. Han er en helt grundlæggende digterstemme for mig, måske den mest grundlæggende.” (Peter Nielsen: Behovet for fred forsvarer jeg. Information, 2015-04-18).