Olavs drømme

Citat
“Han går ind i svinget, og inde i svinget kan han se fjorden, tænker Olav, for nu er han Olav, ikke Asle, og nu er Alida ikke Alida, men Åsta, nu er de Åsta og Olav Vik, tænker Olav og han tænker at i dag måtte han gå til Bjørgvin og få udrettet sit ærinde der og han er inde i svinget og nu ser han at fjorden blinker, først nu ser han det …”.
”Olavs drømme”, s. 5.

Andet bind af Jon Fosses prisvindende trilogi, Olavs draumar fra 2012 (Olavs drømme, 2015), består af et langt punktumløst forløb over romanens 80 sider. Asle og Alida er fortsat hovedpersoner, men de har af dulgte årsager skiftet navn til Olav og Åsta Vik og er flyttet ud af Bjørgvin med deres lille dreng Sigvald.

Ved romanens start er Olav på vej ind til byen for at købe ringe til ham og Åsta. På vejen langs den blinkede fjord møder han en gammel mand, der kender hans rigtige navn og gerne vil tale med ham. Men Olav går fra ham og ender på en beværtning i byen. Her venter den samme gamling på ham, anmassende og anklagende. Det bliver en lang dag for Olav i Bjørgvin, hvor fristelser i form af øl, guld og kvindfolk lokker ham ustandseligt. Han køber det smukkeste armbånd til Åsta, men det bliver mørkt, og han når ikke hjem den dag.

52035317

Mens Olav går rundt i Bjørgvin, tænker han på Åsta og Sigvald og på deres rejse fra byen til landet, hvor de har bosat sig i et tomt hus. Han er på flugt fra sit navn og sin historie, og Gamlingen ved tydeligvis for meget. Den lurende kriminalhistorie lægger et uhyggeligt skær over romanen, og som læser nærer man mistro til de fleste, mens Olavs tillidsfulde væsen skubber ham ud i problemer.

Romanen er skrevet i en rytmisk prosa, der med gentagelser og dansende lethed minder om den musik, som nu er ude af Olavs liv, da han har solgt sin fars violin for at få penge til ringe. Han er ikke længere spillemand, men en fattig småkriminel. Skiftet mellem scener og tider foregår umærkeligt i de vuggende sætninger, og på den måde er det som at være inde i Olavs hoved, hvor tankestrømme, oplevelser og erindringer afløser hinanden. Der er mange dialoger i romanen, og de minder om dramaets replikskifte med regibemærkninger.

De fleste karakterer hedder det, de er: den gamle mand hedder Gamlingen, hans kone Gamle og deres datter Pigen; juveleren Juveleren. Det giver dem en universalitet og gør dem til typer, der kunne optræde alle steder og til alle tider. Som en kristen grundfortælling er Olavs drømme en fortælling om en enorm kærlighed, om forbrydelser gjort i kærlighedens navn, om at flygte fra sig selv og leve med skyld og svigt. Om naturens helende kraft og byens farlige fristelser.