Den fransk løjtnants kvinde der udkom i 1969, er - takket være filmatiseringen med Meryl Streep i hovedrollen - blevet John Fowles´ berømteste roman. Den foregår i det victorianske England i årene 1867-69, men man kunne (siger forfatteren) lige så godt kalde den "en science fiction roman om victorianerne, fordi vi ved lige så meget om 2067 som om 1867".
John Fowles er den suveræne fortæller, der ikke søger at bilde os ind, at han lever i det forrige århundrede. Han fortæller historien med vor tids viden og erfaringer, blander dokumentarisk tekstmateriale fra datiden med referencer til nutidspersoner og -begivenheder og lægger ikke skjul på, at de nydelige facader af konveniens og hykleri, som borgerskabet så omhyggeligt byggede op med deres liv for hundrede år siden, efter hans mening stadig står der i dag med samme funktion.
Alligevel er året 1867 ikke tilfældigt valgt; der er tiden for darwinismens frembrud, den revolutionerende nye erkendelse af mennesket som et led i dyrenes kæde. Den unge amatør-naturforsker Sir Charles Smithson er darwinist af overbevisning, men har endnu til gode at erfare om teoriernes sandhed i praksis. Han er en mønster-repræsentant for sin stand, det solide borgerskab med dets egoistiske selvbeskyttelse, bigotteri og dobbeltmoral.
Sir Charles er forlovet med den smukke, rige borgerdatter Ernestina Freeman og både han selv og andre tror, at hans betryggede livsbane er afstukket. Men en dag, da han går tur med sin forlovede i en lille sydengelsk fiskerby, ser han yderst på molen en mørkklædt kvindeskikkelse. Han får at vide, at det er den fattige guvernante Sarah Woodruff, som dag efter dag står der og ser ud over havet mod Frankrig, hvorfra hendes elsker, den franske løjtnant, skal komme tilbage og hente hende. Uanfægtet af den lille bys foragt og sladder venter hun på sin elskede.
Da Sir Charles møder hende ansigt til ansigt, oplever han for første gang at møde et menneske med evnen til ægte kærlighed, blottet for alle falske og tillærte attituder. Fra dette øjeblik er hans liv forvandlet, han erkender hulheden i sin tilværelse og driftssiden i sin egen natur og han bryder sin forlovelse med Ernestina.
Men i mellemtiden er Sarah forsvundet og da han efter tre års søgen genfinder hende, besat af kærlighed, møder han i Sarah en ny tids kvinde, fri og selvstændig og ude af stand til at underordne sig et konventionelt ægteskabs formynderiske krav. Til gengæld er Sir Charles stadig den ægte victorianske mand. "I sin sjæls inderste tilgav han hendes usædelighed, og øjnede de mørke skygger, hvor han selv kunne have snydt den".