En grille fra 1985 er John Fowles´ foreløbig seneste roman. Det er en virtuost fortalt kriminalhistorie, elementært spændende, selv om den i og for sig savner både intrige og opklaring. Denne opleves som en slags drøm med abrupte handlingsstumper, situationsbilleder og personer, der træder frem, snart skarpe, snart slørede, for igen at forsvinde.
For John Fowles begyndte arbejdet med bogen da også med et billede: Han så for sig en lille gruppe rejsende til hest på vej op over en bakkekam. Hvem var de? Hvor skulle de hen? Frem af dette billede vokser en magisk besættende fortælling fra det 18. århundredes England, mere præcist 1936.
Kun én af rejseselskabets fem deltagere kender formålet med rejsen: den unge adelsmand Lord -. Han er ledsaget af sin døvstumme tjener Dick og tre personer, han har hyret til turen, alle repræsentanter for det proletariat, hvis langsomt gryende klassebevidsthed murrer her i det før-industrielle England:
skuespilleren Lacy, den walisiske arbejder Jones og den glorværdige luder Fanny.
Selskabet indlogerer sig på en kro; næste morgen findes Dick hængt og den unge adelsmand er forsvundet. Hvad er der sket? Den unge adelsmands far, hertugen af -, engagerer advokaten, mr. Ayscough, til at opklare mysteriet.
Bogen former sig som en retsprotokol, hvori indgår autentiske tekster fra samtiden, en original og ny måde at skrive historie på, perioden anskuet fra en anden vinkel end den, faghistorikere anlægger og ud fra andre forudsætninger end dem, hvormed periodens store åndspersonligheder som Addison, Swift og Johnson beskrev deres tid.
Hvad er sandhed? Det bliver klart, at ingen af rejseselskabets medlemmer er, hvad de har givet sig ud for at være. Og mr. Ayscough er intet ophøjet sandhedsvidne, han er en nidkær, og skarpsindig advokat, men tillige et ægte barn af sin tid med dens konventioner og fordomme. Som bogens heltinde vokser luderen Fanny frem - hun hedder i virkeligheden Rebecca Lee og bliver ved bogens slutning mor til en datter Ann Lee, som blev grundlægger af en af tidens berømteste religiøse sekter, de pietistiske Shakere.
Er hele beretningen en drøm eller har vi her et levendegjort billede af, hvad der foregik i England uden for den virkelighed, historikerne har kunnet vise os? Det må den enkelte læser selv søge svaret på. For John Fowles er læseren en meddigter.