Huset ved kysten

- På svensk Simon och ekarna, er historien om den lille familie, der i udkanten af Göteborg gennemlever et kvart århundrede fra 2. verdenskrigs begyndelse og indtil velfærdssamfundets start i 50´erne.

28833806

Simon og Isak er to jødiske drenge, der med vidt forskellig baggrund vokser op sammen hos deres svenske plejeforældre Karin og Erik. Dette jordbundne, socialdemokratiske håndværkerhjem danner rammen om den umiddelbare glæde og åbenhed, som giver drengene deres harmoniske baggrund og ballast i tilværelsen, men som samtidig står i kontrast til deres indre konflikter.

Isak mestrer håndens arbejde. Han bliver gennem psykoterapi og praktisk arbejde sit voldsomme barndomstraume kvit, fravælger faderens boglige ambitioner og går i lære som skibsværftarbejder. Her finder han sin identitet og frigør sig fra den angstfulde, racemæssige belastning, der i perioder har lammet ham totalt.

Med Simon er det anderledes, fordi han er anderledes og altid har vidst det, til trods for uvidenheden om sin jødiske oprindelse. Han er Isaks diametrale modsætning. Allerede som 11-årig beslutter han at blive voksen, og romanen skildrer hans kvaler med at finde den identitet, han føler ligger latent i ham. Hans absolutte gehør, hans åndfulde samtaler med de gamle ege og hans møde med de billeder, musikken frembringer i hans bevidsthed, sender ham ud i en udvikling frem mod det ideale. Gennem meditation, psykoterapi og musik udvikler han sin åndelige indsigt og følsomhed til han omsider for alvor bliver voksen og træder i karakter, befriet for sin opslidende længsel efter at blive virkelig. Han lærer at bruge sine drømme og fornemmelser bevidst og bliver i stand til at bruge sine studier af den ældgamle sumeriske kultur med det glemte sprog til noget nyttigt.

Huset ved kysten er, som Marianne Fredrikssons bøger i øvrigt, en roman om det at bliver voksen og alene med tilværelsen på godt og ondt. Personerne har hver især deres smertefulde historie at fortælle, og selv om deres udgangspunkt er forskelligt, når de på hver deres måde frem til same indsigt: ideen om at frigøre sig fra de mærker, de tidligste barndomserindringer om sorg, skyld, had og angst sætter i sindet og genopdage de lige så tidlige erindringer om fred, lykke, kærlighed, harmoni og tryghed for at kunne realisere dem i voksenlivet. Det handler om at acceptere den indre djævel. Ondskaben er inden i mennesket, og det er først med den indsigt, man kan forstå og bekæmpe ondskaben. Freden opnås ved at godtage det gådefulde og stille sig i et åbent forhold til verden, iagttagende og følsomt, men uden at vurdere. Gud er udefinerlig, kan ikke måles og vejes, ikke forstås med ord. Det giver mennesket frie tøjer for udvikling og samtidig et stort ansvar for at lytte til den indre sandhed og vælge rigtigt.