marianne f
Foto: Ullstein Bild / Ritzau Scanpix

Marianne Fredriksson

Anne Marie Grabas. 1994.
Top image group
marianne f
Foto: Ullstein Bild / Ritzau Scanpix
Main image
Fredriksson, Marianne
Foto: Camilla Bloch

Indledning

Marianne Fredrikssons romaner bearbejder bevidst det ubevidste. Det er de eksistentielle vilkår for opvækst og udvikling, der interesserer hende. Med sine varme og levende personskildringer og sin sans for fortællekunstens krav om både handling og dybde skaber Marianne Fredriksson et univers befolket af personer, hvis udvikling og skæbne fører læseren med sig ind i den skjulte livsforståelse hinsides bevidsthed og fornuft.

 

26979439

Blå bog

Født: 28. marts 1927, Göteborg, Sverige.

Død: 11. februar 2007, Österskär uden for Stockholm, Sverige.

Debut: Evas bok, 1980.

Litteraturpriser: BMF-plaketten 1985, BMF-plaketten 1994, SKTF’s pris-årets författare 1994.

Bedst kendte værk: Anna, Hanna och Johanna, 1994.

Seneste udgivelse:  Ondskabens ansigt. Fremad, 2007. (Ondskans leende). Oversat af Ingeborg Christensen. Roman.

Artikel type
voksne

Baggrund

Marianne Fredrikssons (1927-2007) romaner bearbejder bevidst det ubevidste. Det er de eksistentielle vilkår for opvækst og udvikling, der interesserer hende, og hun beskriver disse vilkår på en måde, så enhver må føle sig grebet om sjælen og nødvendigvis stille sig selv de helt grundlæggende spørgsmål: hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, og hvor skal jeg hen?

Med sine varme og levende personskildringer og sin sans for fortællekunstens krav om både handling og dybde skaber Marianne Fredriksson et univers befolket af personer, hvis udvikling og skæbne fører læseren med sig ind i den skjulte livsforståelse hinsides bevidsthed og fornuft.

Det er vores oprindelige forhold til det, der er større end os, vores sans for det mytiske og mystiske - det religiøse - hun vækker. Og så giver hun os nogle svar, hvis budskab er troen på det, der ikke kan forklares. Tilliden til tilværelsens mening og kampen for at rense sindet for gammel angst og mistro er nødvendige forudsætninger for overlevelse i en moderne rationel verden. Marianne Fredriksson vil have os til at opleve det oprindelige, føle og mærke og tro på det, vi inderst inde ved er rigtigt, men som vi ikke helt forstår.

Marianne Fredriksson er født i 1927 i Göteborg og opvokset i et socialdemokratisk, ateistisk hjem. Det kom som et chok for hende, da hun, midt i en succesrig karriere som journalist og dagbladsredaktør pludselig som 40-årig røg ind i en kolossal midtvejskrise. I to år gik hun i psykoterapi og fik løst op for alle sine løgne og blokeringer, der viste sig at have tjent det formål at beskytte hende mod erkendelsen af en bundløs sorg grundlagt i barndommen. Hun lærte at meditere og opdagede, at "der findes en kundskab bagved ordene."

En mængde drømmebilleder opstod i hendes indre, og hun gav sig til at nedskrive sine oplevelser fra tilstanden mellem drøm og virkelighed. Det gik efterhånden op for hende, at disse notater var starten på en forfattervirksomhed, der skulle vise sig at blive begyndelsen på et helt nyt liv med helt andre værdier end dem, hun var vant til. Som 53-årig debuterede Marianne Fredriksson på svensk med Evas Bok 1980, og siden gik de slag i slag med Kains Bok 1981, Noreas saga 1983, Paradisets barn 1985, Simon och ekarna 1985, Den som vandrer om natten ... 1988, Gåtan 1989, Syndafloden 1990 og När Gud skrattade 1992.

Marianne Fredriksson ligger på toppen af bestsellerlisterne i Sverige og er efterhånden lige så kendt og elsket i Danmark. Foreløbig foreligger på dansk Evas Bog 1991, Huset ved kysten 1991 og Den som vandrer om natten ... 1993.

Evas bog

Da Marianne Fredriksson første gang lod billederne fra sit ubevidste nedfælde sig på papir opdagede hun, at de tegnede figuren Eva, der vandrer tilbage til Paradiset for at finde ud af, hvorfor hun og Adam blev fordrevet derfra, og hvorfor Kain slog Abel ihjel.

Vi befinder os i gammeltestamentlig tid, hvor Adam og Eva i deres ansigts sved må kæmpe for overlevelsen i ødemarken. Mens Adam blindt og uden held tilbeder sin overleverede guddom, har Eva en fornemmelse af, at der findes en viden bagved den bevidsthed, der er blevet familiens vilkår. Med syndefaldet fik de kundskab, forudseenhed, erfaring og erindring, nødvendige egenskaber for deres udsatte tilværelse, men også i tilgift kærlighed, skyldsbevidsthed, frygt og sorg. Eva må frigøre sig fra sin skyldfølelse over den afvisning af Kain, der gjorde ham jaloux på Abel og fik ham til at slå broderen ihjel.

På sin rejse til Eden møder Eva den urbefolkning, hun selv er et barn af, og som lever i uskyldens lys lykkeligt befriede for kundskab, men også for følelser. Hun ser den brutalitet, der er konsekvensen af et liv i nu´et uden bevidsthed om før og efter, men som disse grænsemennesker af gode grunde ikke selv opfatter. Ved mødet erindrer hun sin barndom og opvækst med moderen, der i hemmelighed lærte hende ordenes magt og udnyttelsen af naturen. Hun husker syndefaldet, flugten med Adam og det grusomme brodermord, hun har fortrængt. Hun møder englen Gabriel, der fortæller hende om tilgivelsen og den sandhed, der ligger i at Guds børn ikke har skyld, og at det er den erkendelse, der giver den fred i sjælen, hun søger.

Eva drager således hjem til Adam med sin erobring: tilgivelsens hvide lys, der nu strømmer fra hendes indre, og hun forstår, at Kain må tilgives. Adam har svært ved at forstå det nye budskab, Eva bringer med sig fra Paradiset, men langsomt får han øje på sandheden og forliger sig med den nye Gud.

Evas rejse, der såvel er en rejse i det ubevidste, renser altså hendes bevidste liv for angst og sorg og skyld, og hun lærer sig selv og sin mand at leve i nu´et men med kærligheden og kundskaben i behold.

Evas bog er første del af trilogien Paradisets barn . 2. og 3. del er ikke oversat til dansk. Kains bok (1981) handler om Kains videre skæbne efter, at han er vendt tilbage til forældrene og har giftet sig med nomadekongens datter. Skyldfølelsen forfølger ham, og han flygter ud af ægteskabet, da barnet kommer. Han opnår både magt og ære, men bliver aldrig et lykkeligt og skyldfrit menneske. I tredje del: Noreas Saga møder vi Adam og Evas 2. barn lillesøster Norea, der kan læse tanker og se ind i fremtiden. Hun er ubegrænset og frygtløs i sin væremåde - en betagende, men også skræmmende kommentar til vor tids begrænsede livsform.

Huset ved kysten

- På svensk Simon och ekarna, er historien om den lille familie, der i udkanten af Göteborg gennemlever et kvart århundrede fra 2. verdenskrigs begyndelse og indtil velfærdssamfundets start i 50´erne.

28833806

Simon og Isak er to jødiske drenge, der med vidt forskellig baggrund vokser op sammen hos deres svenske plejeforældre Karin og Erik. Dette jordbundne, socialdemokratiske håndværkerhjem danner rammen om den umiddelbare glæde og åbenhed, som giver drengene deres harmoniske baggrund og ballast i tilværelsen, men som samtidig står i kontrast til deres indre konflikter.

Isak mestrer håndens arbejde. Han bliver gennem psykoterapi og praktisk arbejde sit voldsomme barndomstraume kvit, fravælger faderens boglige ambitioner og går i lære som skibsværftarbejder. Her finder han sin identitet og frigør sig fra den angstfulde, racemæssige belastning, der i perioder har lammet ham totalt.

Med Simon er det anderledes, fordi han er anderledes og altid har vidst det, til trods for uvidenheden om sin jødiske oprindelse. Han er Isaks diametrale modsætning. Allerede som 11-årig beslutter han at blive voksen, og romanen skildrer hans kvaler med at finde den identitet, han føler ligger latent i ham. Hans absolutte gehør, hans åndfulde samtaler med de gamle ege og hans møde med de billeder, musikken frembringer i hans bevidsthed, sender ham ud i en udvikling frem mod det ideale. Gennem meditation, psykoterapi og musik udvikler han sin åndelige indsigt og følsomhed til han omsider for alvor bliver voksen og træder i karakter, befriet for sin opslidende længsel efter at blive virkelig. Han lærer at bruge sine drømme og fornemmelser bevidst og bliver i stand til at bruge sine studier af den ældgamle sumeriske kultur med det glemte sprog til noget nyttigt.

Huset ved kysten er, som Marianne Fredrikssons bøger i øvrigt, en roman om det at bliver voksen og alene med tilværelsen på godt og ondt. Personerne har hver især deres smertefulde historie at fortælle, og selv om deres udgangspunkt er forskelligt, når de på hver deres måde frem til same indsigt: ideen om at frigøre sig fra de mærker, de tidligste barndomserindringer om sorg, skyld, had og angst sætter i sindet og genopdage de lige så tidlige erindringer om fred, lykke, kærlighed, harmoni og tryghed for at kunne realisere dem i voksenlivet. Det handler om at acceptere den indre djævel. Ondskaben er inden i mennesket, og det er først med den indsigt, man kan forstå og bekæmpe ondskaben. Freden opnås ved at godtage det gådefulde og stille sig i et åbent forhold til verden, iagttagende og følsomt, men uden at vurdere. Gud er udefinerlig, kan ikke måles og vejes, ikke forstås med ord. Det giver mennesket frie tøjer for udvikling og samtidig et stort ansvar for at lytte til den indre sandhed og vælge rigtigt.

Den som vandrer om natten...

Da Marianne Fredriksson fik ideen til Den som vandrer om natten ... , vidste hun ingenting om det gamle Rom og tiden omkring år 0, som er romanens ydre ramme. Hun fik dette billede i sit hoved af det onde menneske, som ikke kan gøre for sin ondskab, og hun vidste, at han ville fortælle noget væsentligt.

Vi møder Marcus, der er født under stor smerte og megen uvilje, hvilket gør ham til et angst og uvenligt barn, som moderen fra starten støder fra sig. Han opfostres af slavinden Seleme, der samtidig føder Marcus´ halvbroder Eneides. Hvor Eneides et stærk, glad og smuk, et lykkeligt barn, der lykkes med alt, hvad han rører ved, er Marcus grim og ond og evigt skrigende på en ømhed, han ikke kan tage imod.

Da drengene var 5 år gamle, sender Marcus´ moder Cornelia Seleme bort i misundelse over hendes lykke med manden Salvius. Den mislykkede Marcus, der i afsavn har elsket og forgudet sin plejemoder, fordi hun har vist ham kærlighed og respekt trods hans afvisninger, nægter at se kendsgerningerne i øjnene og bliver blind i det øjeblik slavehandleren trækker afsted med Seleme. Eneides derimod tager sorgen mere naturligt, han græder en tid, men finder hurtigt en udvej og bliver sidenhen en succesrig skibsbygger og lykkelige familiefader.

Men Marcus kan ikke sørge, og derfor sætter sorgen sig fast i hans sind. Han bliver mere og mere syg, tillukket og hjælpeløs i sit savn efter den eneste, der nogensinde har forstået ham. Bedstefaderen Scipio bliver bekymret og tilkalder troldmanden fra Kaldæa, der siges at kunne forløse menneskesjæle. Anjalis, den høje, smukke magiker påtager sig opgaven til trods for at han er udsendt af de gamle astrologer i en helt anden sags tjeneste. Han skal nemlig finde Kristus, som astrologiske beregninger har forudsagt skal fødes og frelse menneskene.

Anjalis opdager hurtigt, at han er i stand til at vække dne ulykkelige drengs tillid, og det lykkes ham med indsigt, kærlighed, tålmodighed og en dyb forståelse for Marcus´ traume at forløse ham og gøre ham seende i mere end een forstand.

Anjalis rejser imidlertid videre, og Marcus udvikler sig til en ondskabsfuld og magtbegærlig hærfører for det romerske imperium. Uden skyldfølelse over hævnen på moderen svigter han sin familie og har fuldstændig mistet lysten til at bruge den forløsende tegnekunst, som Anjalis, hans lærer og mester, lærte ham at spejle sig i som barn.

Anjalis´ rejse fører ham gennem det romerrige, der med sin imperialisme, gudedyrkelse og modvilje over for Frelserens budskab er i total opløsning. Da han endelig finder Jesus, slutter han sig til ham som evangelisten Johannes, og Marcus møder ham som en gammel fattig kristen, der har mistet alt, men samtidig får alt.

Marianne Fredrikssons forfatterskab er en fornøjelse at læse. Hun skriver fantastisk fængslende, varmt og klogt om menneskets forhold til det guddommelige, om barnets dybe men ubevidste indsigt og voksnes besværlige ørkenvandring tilbage til sandheden.

Bibliografi

Romaner på svensk og på dansk

Fredriksson, Marianne:
Evas bok. (1) 1980. Evas bog. 1991.
Fredriksson, Marianne:
Kains bok. (2) 1981. Kains bog 1999.
Fredriksson, Marianne:
Noreas saga. (3) 1983. Noreas saga. 2000.
Fredriksson, Marianne:
Paradisets børn. 1985. Paradisets barn. Samlet udgave af Evas bok, Kains bok og Noreas saga.
Fredriksson, Marianne:
Simon och ekarna. 1985. Huset ved kysten. 1991.
Fredriksson, Marianne:
Den som vandrer om natten... 1988. Den som vandrer om natten... 1993.
Fredriksson, Marianne:
Gåtan. 1989.
Fredriksson, Marianne:
Syndafloden. 1990. Syndfloden. 1994.
Fredriksson, Marianne:
Anna, Hanna og Johanna. 1994. Anna, Hanna og Johanna. 1995.
Fredriksson, Marianne:
Blindgång. 1992. Blindgang. 1998.
Fredriksson, Marianne:
Enligt Maria Magdalena. 1997. Ifølge Maria Magdalene 1999.
Fredriksson, Marianne:
Flyttfåglar. 1999 Trækfugle 2000.
Fredriksson, Marianne:
Älskade barn. 2001 Elskede barn, 2002.
Fredriksson, Marianne:
Skilda virkeligheter. 2004. Forskellige virkeligheder. 2005.
Fredriksson, Marianne:
Ondskabens ansigt. Fremad, 2007. (Ondskans leende, 2006). Oversat af Ingeborg Christensen. Roman.

Faglitteratur

Kærlighed, lighed, ægteskab? 1987. Om drenge, piger, kærlighed, pardannelse, kønsroller.

Om Marianne Fredriksson

Nordisk kvindelitteraturhistorie Bind 4. 1998 (81.5)

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Marianne Fredriksson

Links

Stort interview og portrætartikel fra den svenske avis Aftonbladet.
Artikel om forfatterens store internationale succes, der har gjort hende for ’stor’ til Sverige.
Anmeldelser af forfatterens bøger. Søg på 'Marianne Fredriksson'.