Marilyn French

Jonna Wennerstrøm Nielsen. 1993.
Main image
French, Marilyn
Foto: Gerald Dauphin

Indledning

Amerikansk forfatter.

- Skolebøgerne og biblioteksbøgerne skuffede mig. De foregav at handle om børns virkelige liv, men deres sukkersødhed havde ingen forbindelse med, hvad jeg vidste og følte.

Således kom Marilyn French's forfatterskab til at handle om "det virkelige liv", hun fortæller historier derfra, og det er ikke eventyr. Hun udgav en afhandling om James Joyce i 1976. Da havde hun skrevet i 20 år, og kun få noveller (under navnet Mara Solwoska) var blevet offentliggjort.

 

Blå bog

Født: 21. november 1929 i New York, USA.

Død: 2. maj 2009 i New York, USA.

Uddannelse: Studeret filosofi og engelsk. Bachelor of Art, Master of Arts og doktor i filosofi.

Debut: The book as world. James Joyce´s Ulysses. 1976.

Priser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: In the name of friendship. The Feminist Press at the City University of New York, 2006. (83.8). Roman.

Artikel type
voksne

Baggrund

"Jeg ønskede at skrive, så snart jeg kunne læse eller måske endnu før. Jeg opdagede det fantastiske, at lyden og betydningen af ord kunne vække følelser. Skolebøgerne og biblioteksbøgerne skuffede mig. De foregav at handle om børns virkelige liv, men deres sukkersødhed havde ingen forbindelse med, hvad jeg vidste og følte. Når jeg ville vide sandheden, gik jeg ind til min mor og spurgte hende ud om hendes barndom, om hendes forældre. Hendes historier var barske nok til, at jeg forstod, at de var sande."

Således kom Marilyn French´s forfatterskab til at handle om "det virkelige liv", hun fortæller historier derfra, og det er ikke eventyr. Hun udgav en afhandling om James Joyce i 1976. Da havde hun skrevet i 20 år, og kun få noveller (under navnet Mara Solwoska) var blevet offentliggjort.

"Jeg følte det, som om jeg i 20 år havde rejste hele verden rundt med min hånd udstrakt og ingen havde taget den, før bogen om Joyce udkom".

Marilyn French. Født 1929, opvokset i New York, i 1950 gift med en sagfører, med hvem hun har en søn og en datter. Skilt i 1967. Hun har studeret filosofi og engelsk og har undervist ved forskellige amerikanske universiteter. Hun er Bachelor of Art, Master of Arts og i 1972 blev hun doktor i filosofi på en afhandling om James Joyce.

Kvinder

Som ung hader Mira alle drenge "de lo ad hende, ad alle kvinder". Hun bliver gift med Norm og forsørger dem begge under hans lægestudium, men hun vil gerne slippe for de kedelige kontorjobs og starte på universitetet igen. Norm er forfærdet, to sønner og sætter dog en stopper for hendes universitetsplaner, og hun bliver hjemmegående.
Nu følger bogens bedste afsnit: de amerikanske husmødres tilværelse i 60´ernes USA: Forstadskvarterer skød op omkring storbyerne og de unge mødre passede børn, mand og hus og dannede et socialt netværk og et søsterskab, hvor de mødtes over en kop kaffe og betroede hinanden deres sorger og glæder. (Hertil bemærkede en (kvindelig) anmelder syrligt, at Marilyn French åbenbart aldrig havde gået i en ren pigeskole!). De besluttede at holde selskaber i hjemmene og opdager, at de er kvinder - endda tiltrækkende kvinder - og ikke kun hustruer og mødre.
Mira savner dette fællesskab, da hun og Norm flytter et stort, dyrt hus. Hun kaster sig ud i rengøringsarbejdet og fører et helt kartotek på små kort over huslige gøremål. Mira lever "den amerikanske drøm", nu forsørger Norm hende, og hun digter et lille vers herom:

"Hvad gør du med dig selv hele dagen
Sagde den lille mand til den lille pige,
Du har ikke andet at gøre end at lege
Flytte støvet og komme med te på en bakke
Og synge højt af dit lille glade hjerte,
Mens jeg er ude at betale alt".

Selv om Mira mener, at hun har været den fuldendte hustru og mor, kommer Norm alligevel hjem en dag og har fundet en anden. Skilsmissen er meget hård ved Mira, hun forsøger selvmord, men bliver reddet af en veninde, der overtaler hende til at begynde på universitetet igen. Sønnerne og det dyre hus er fulgt med Norm over i det nye ægteskab.
Mira er nu helt uafhængig, hun vokser til at blive en stærk kvinde, der trives med studierne og i den kvindegruppe, hun bliver medlem af, og hvis mest fremtrædende skikkelse er den yderliggående feminist Val.
Efter et hektisk kærlighedsforhold til den sympatiske Ben - den eneste positive mandeskildring i bogen - er Mira igen alene. Kvindegruppen er blevet spredt, og selv er hun blevet lærer ved et lille college i Maine. "... hun går på stranden hver dag og drikker cognac hver aften og spekulerer på, om hun er ved at blive skør".

"Jeg ville skildre, hvorledes det er at være kvinde i USA i midten af det tyvende århundrede".

Hvordan kan det gå til, at netop denne roman bliver en bestseller? Måske var det lige det rette tidspunkt at fodre - ikke alene de amerikanske - læsere med disse hårrejsende (og underholdende!) "case-stories" om ulykkelige mødre, underkuede børn og dominerende fædre. Egentlig er bogen ikke særlig velskrevet, den er forvirrende, fordi den springer frem og tilbage i tid, og fordi der er så mange personer at holde rede på. Alt dette - samt det unuancerede syn på amerikanske mænd - kom frem i de blandede anmeldelser, den fik, men læserne tog den til deres hjerte. Den var afgjort af et stof, som romansuccesser gøres af, fordi den tager almindelige mennesker (læs kvinder) og deres trivielle hverdagsliv alvorligt.

Hendes næste bog, romanen Kvinder (1977) blev en overvældende succes, læserne tog begge hendes udstrakte hænder. Hver gang, Marilyn French siden har fået udgivet en bog, er det sket med henvisning til Kvinder. Den blev bestseller og er oversat til 20 sprog. Bogens titel hentyder til det dametoilet, hvor Mira Ward har gemt sig, inden hun som 38-årig igen skal starte på universitetet. Ordet "Damer" er overstreget og erstattet af "Kvinder". Mira tør ikke møde de yngre studerende, hun ønsker på samme tid at være både synlig og usynlig. Denne åbningsscene er uforglemmelig.
Marilyn French fortæller Miras historie, fra barn til hun er 40 år, men samtidig blive det historien om de mange kvinder, hun møder. Er Mira Ward lig med Marilyn French) (pigenavn: Marilyn Edwards). Det er egentlig underordnet, for det er en almengyldig kvindeskildring.

Det blødende hjerte

Med stor spænding ventede læserne på Marilyn French´s anden store roman Det blødende hjerte (1981), en medrivende kærlighedshistorie om to amerikanere, der mødes i toget på vej til Oxford. De er på mange måder modpoler: Dolores Durer er venstreorienteret, fraskilt litteraturprofessor, Victor Morissey er højreorienteret, gift forretningsmand. Dolores ("Den lidende") og Victor ("Den sejrende"). Så er rollerne fordelt.
Kompositorisk er den langt bedre end Kvinder og dens syn på manden er ikke så enøjet. Victor er lige en romanhelt efter kvindelige læseres hjerte: stærk, følsom, intelligent. Dolores er "det blødende hjerte", der føler skyld over og ansvar for alle verdens ulykker - kort sagt: en prægtig kvinde. Begge er de psykisk forkrøblede efter uafrystelige tragedier i deres fortid. Det er kønnenes kamp og deres diskussioner slår gnister.
Der er mange glimrende - tredimensionale - scener, som f.eks. den, hvor Dolores forestiller sig, at hun er usynlig til stede ved et selskab, hvor Victors chef er hovedpersonen. Hun iagttager direktøren og hans underordnede og deres joviale læggen hånden på hinandens skuldre, men især lægger hun mærke til de underordnedes koner: de holder sig to skridt bag mændene og undgår alle upassende bemærkninger. Alt dette af frygt for at komme til at skade deres mænds karriere. Sandt og ondt set af Marilyn French. Men det er dog de oprivende beretninger om, hvordan Dolores og Victor har fået de åndelige ar, de aldrig slipper af med, som gør det stærkeste indtryk. Her er "lyden og betydningen af ord" i den grad i stand til at bevæge læseren.

Sin mors datter

"Kvinder: de tager sig af børnene eller ender med dem på en eller anden måde, enten man vil det eller ej, man nægter at forlade dem. Vi kan ikke opgive dem. Det er så sjældent, at når vi gør det, skriver aviserne om det".

Dette citat kunne stå som motto for Sin mors datter (1987), Marilyn French´s tredje roman. Den er på 872 sider i den danske billigbogsudgave, og den er afgjort for lang og amøbeagtigt udflydende. Der er gentagelser, sidehandlinger, der virker uvedkommende og matte. Men trods dette slår det een som læser: hvor er Marilyn French en god fortæller, og hvor er romanen mageløs stærk og ærlig, hvor den er bedst. Og bedst er den i optakten: de polske emigranters liv i New York omkring århundredeskiftet.
Sin mors datter beskriver fire generationer af amerikanske kvinder: Frances, indvandret fra Polen, datteren Isabella, datterdatteren Anastasia og oldebørnene Arden og Franny. Oldemoderen Frances bliver alene med 4 børn, da hendes mand dør, og hun må overgive 3 af børnene til et børnehjem og beholder kun datteren Isabella hos sig. Frances arbejder på fabrik 10 timer om dagen, 6 dage om ugen, og når hun kommer hjem til den 9-årige Isabella, er hun helt udslidt og kan kun græde og græde ved tanke om de tre på børnehjemmet. Senere bliver de fire søskende forenet, men Isabella er mærket for livet, hun kan aldrig glemme sin triste barndom.

Isabellas datter Anastasia udtrykker det således: "Det, jeg ville undslippe, var ikke fortiden, men smerten og for mig var de identiske, for da jeg blev 16, kendte jeg min mors historie og hendes mors og jeg så det blodige bånd, der forbandt os. Jeg gjorde mig klar til at bide mig fri".

"Sandheden er at det ikke er fædrenes synder, der rammer tre generationsled, men mødrenes sorger".

Men også Anastasia er "sin mors datter", hun bliver aldrig fri af mormors og sin mors lidelseshistorie. Anastasia er bogens heltinde: hun forsøger at forene ægteskab, børn og erhvervsarbejde. Det lykkes ikke, men hun bliver en kendt fotograf, lever en mands tilværelse og dyrker fri kærlighed. Dog - en lille orm gnaver, det evige dilemma: børn kontra arbejde. Marilyn French forsvarer hende bravt, men som romanfigur, som "moderne" kvinde er hun ikke særlig interessant, det er derimod hendes mor Isabella (kaldet Isabelle, Bella eller Belle). Af alle kvindeskikkelserne i bogen, træder hun tydeligst frem. (Bemærk: romanen er tilegnet Marilyn French´s egen mor Isabelle). For at gengive tidsbilledet vises i bogen en række fotografier, taget dels af professionelle fotografer som Jacob A. Riss, dels af Marilyn French selv. Et af dem viser en nydelig midaldrende dame med håret sat i pæne mørke krøller, på ansigtet et lille smil. Hun sidder i en havestol med en rose i hånden. Det kunne være Isabella, båret gennem sit voksenliv af en tilbedende ægtemand, af to hengivne døtre. Den perfekte, sparsommelige husmor, den pligtopfyldende hustru og mor, men uden varme, uden kærlighed, uden livsglæde, fortvivlet over sin mistede barndom.

Det øvrige forfatterskab

Foruden de tre romaner har Marilyn French udgivet fire faglitterære værker. Hendes bog om Joyce: The Book as World. James Joyce´s Ulysses (1976) og om Shakespeare : Shakespeare´s Division of Experience (1981) er begge af kritikere betegnet som væsentlige, både aktuelle og vedkommende.

1985 kom den store, provokerende debatbog Om kvinder, mænd og moral (694 sider!), som det tog hendes seks år at skrive. Temaet er - ikke uventet - at mænd altid har forsøgt at opnå magt fremfor alt, og under indflydelse af magt har de opfundet det patriarkat, der dominerer al vestlig kunst, filosofi, religion, uddannelse og især industri og politik. Ikke alene kvinder, men også mænd, er ofre på magtens alter, men mændene protesterer ikke, de giver stadigvæk kvinderne skylden for alle deres problemer(!). Enhver tale om, at Marilyn French ikke er "up-to-date" (Kvinder udkom trods alt i 1977) må forstumme, når man læser hendes sidste bog Krigen mod kvinder (1992), der bygger på 3. kapitel i: Om kvinder, mænd og moral. Her udtrykker hun sin vrede over de lidelser, som kvinder bliver påført og de overgreb, som de bliver udsat for i de fundamentalistiske religioners og de kulturelle skikkes navn. Her tænker hun især på den tredje verden, men mændene i vesten (og i USA) går ikke ram forbi.

Man må beundre Marilyn French for hendes stædige og indædte kamp for kvinders rettighed, for hendes konsekvens og klare budskab, men i forhold til de letlæste romaner, er hendes faglitterære værker - og de er virkelig "værker" med litteraturhenvisninger og et stort noteapparat - svært tilgængelige.

Marilyn French blev stammoderen til en lang række amerikanske, kvindelige forfattere: Marge Piercy, Gail Godwin, Lisa Alther, Joyce Carol Oates, Sue Miller m.fl., der gav "den amerikanske drøm" en ilde medfart. Der er mange lighedspunkter mellem Marilyn French og den engelske forfatter Fay Weldon, men hvor Weldon slås for de engelske kvinders ligeberettigelse med satire og sort humor, er French dybt alvorlig i sine anklager mod det mandsdominerende samfund - hun er en kvindelig korsfarer under feltråbet: "Alle mænd er fjenden!".

Bibliografi

Bibliografi

French, Marilyn:
The book as world. James Joyce´s Ulysses. 1976.
French, Marilyn:
Kvinder. 1977. Women´s room.
French, Marilyn:
Det blødende hjerte. 1980. The bleeding heart.
French, Marilyn:
Shakespeare´s Division of Experience. 1981.
French, Marilyn:
Om kvinder, mænd og moral. 1985. Beyond power.
French, Marilyn:
Sin mors datter. Bind 1-2. 1987. Her mother´s daughter.
French, Marilyn:
Krigen mod kvinder. 1992. The war against women.
French, Marilyn:
Fader Vor. 1994. Our Father.
French, Marilyn:
Min sommer med George. 1997. My summer with George.
French, Marilyn:
En tid i helvede. 1998. A season in hell. Selvbiografi.
French, Marilyn:
In the name of friendship. 2006. (83.8).

Om Marilyn French

Contemporary authors. 1990. Vol. 31, p. 135-141.
Current biography yearbook. 1992. P. 209-212.
Oppbrudd. Skrivende kvinner over hele verden. 1985. Red. av. Anne-Cathrine Andersen, m.fl. Oslo.
Sage, Lorna:
Women in the house of fiction. 1992 (81.17) Basingstoke 1992.
Emnesøgning på Marilyn French i

Links

God artikel om forfatteren
Omfattende interview/artikel