Beslægtede forfatterskaber

I et digt i ”Flodtid” optræder et tilbudsskilt fra kiosken 7-11. Forbrugersamfundets og reklameverdenens sprogbrug inspirerer Frostenson, fordi den er så dominerende. Hun forklarer: ”Den modvilje digtet udtrykker, handler først og fremmest om en afsky for de udsagn, som eksponeres overalt i de her butikker, spisesedlernes linjer og de højtråbende reklamer, de grelle farver, de konstante, vedvarende lyde.” (Elisabeth Friis: Katarina Frostenson – Fire spørgsmål. Kritik, 2013-04).

I svensk litteratur er Sonja Åkesson (1926-1977) en forgænger for en lignende kritik af materialismens sprog. Hun sammenstiller ord og udtryk fra varekataloger, aviser og dameblade. Frostenson og Åkesson har også fascinationen af sprogets fonetiske principper til fælles, især vokalernes forskellige lyde er et stof, begge trækker på i deres digte. I Åkessons digt ”Neeijjj” lyder et vers ”haih eh haih ehh haih ehh” (Sonja Åkesson: Vara vit mans slav, s. 140). Digtet ”Mâchoire primaire de l’amour” i Frostensons ”Tal och Regn” lyder ”aoa ä ao    o/ ljud jag måste ha er nu/ vokalhelvete” (”Tal och Regn”, s. 120.)

Systemdigtningen, der er mere fremtrædende hos Åkesson end i Frostensons lyrik, er i en dansk kontekst særligt forbundet med Inger Christensen (1935-2009). I ”Flodtid” bruger Frostenson et citat af Inger Christensen som omdrejningspunkt for digtet ”Å”, men stilistisk er der langt mellem de to. ”Jeg tror ikke, mine digte minder særlig meget om Inger Christensens, men hun er alligevel en slags ledestjerne. Hun er en virkelig stor digter, og dem er der ikke mange af!” (Kim Skotte: Svensk 'doldis' udkommer endelig på dansk. Politiken, 2013-08-31) siger Frostenson.

Pia Tafdrup har oversat ”Flodtid” til dansk, og tematisk dyrker hun, som Frostenson, en affektion for sanserne, kroppen og væsker. Tafdrups ”Dronningeporten” (1998) er bygget op i dele, der hver knytter sig til en væske i bestemt form: regnen, dråben, søen, floden mm. Væskerne hos begge forfattere kan tolkes som et billede på evig bevægelse og foranderlighed. Ligesom tiden kan vandet ikke fastholdes.