Tja, manden hedder Jostein Gaarder og kommer fra Norge.
Lidt mindre bogstaveligt forstået er det nogle af de spørgsmål, som optager mennesker til alle tider; mange har forsøgt at svare, fra de gamle grækere til vore dages tænkere. For det her drejer sig jo om at bruge hovedet, tænke lidt længere, måske lidt dybere. Udveksle tanker og synspunkter med andre, give ideerne tid og plads i sit hovede - og måske blive lidt klogere på sig selv og verden.
Den verden, som er præget af ideologiernes sammenbrud og skridende normer, og hvor zap-kulturens uendelige valgmuligheder er med til at skabe behovet for fælles holdepunkter, for overblik og helhedsforståelse - og for at finde grebet om sig selv og meningen med livet.
Jostein Gaarder (f. 1952) har studeret sprog og idehistorie/religionshistorie, men er ikke fagfilosof. Han er underviser og formidler, har været lærer på et gymnasium og på en højskole. I 1990 fik han to norske priser for Kabalemysteriet, og i 1991 slog han stærkt igennem med Sofies verden. Jostein Gaarder lever nu som forfatter.