Jostein Gaarder

Eva Lodal. 1985.
Main image
Gaarder, Jostein
Foto: Morten Dueholm

Indledning

Jostein Gaarder har studeret sprog og idehistorie/religionshistorie, men er ikke fagfilosof. Han er underviser og formidler, har været lærer på et gymnasium og på en højskole. I 1990 fik han to norske priser for Kabalemysteriet, og i 1991 slog han stærkt igennem med Sofies verden.

 

 

50768902

Blå bog

Født: 8. august 1952 i Oslo.

Uddannelse: Cand. mag. fra Universitetet i Oslo.

Debut:  Diagnosen og andre noveller, 1986.

Litteraturpriser: Norsk litteraturkritikerlags barnebokpris, 1990. Kritikerprisen,1990. Kultur- og kirkedepartementets pris for barne- og ungdomslitteratur, 1991. Sonja Hagemanns barne- og ungdomsbokpris, 1991. Bokhandlerprisen, 1993. Skolebibliotekarforeningens litteraturpris,1993. Deutscher Jugendliteraturpreis, 1994. Brageprisens hederspris, 2002. Riksmålsforbundets barne- og ungdomsbokpris, 2003.

Seneste udgivelse: Anna og Nova : en magisk fabel om Jordens overlevelse. Høst, 2013. (Anna (norsk), 2013). Oversat af Camilla Christensen.

 

 

Artikel type
boern

Hvem er du? Hvor kommer du fra?

Tja, manden hedder Jostein Gaarder og kommer fra Norge.

Lidt mindre bogstaveligt forstået er det nogle af de spørgsmål, som optager mennesker til alle tider; mange har forsøgt at svare, fra de gamle grækere til vore dages tænkere. For det her drejer sig jo om at bruge hovedet, tænke lidt længere, måske lidt dybere. Udveksle tanker og synspunkter med andre, give ideerne tid og plads i sit hovede - og måske blive lidt klogere på sig selv og verden.

Den verden, som er præget af ideologiernes sammenbrud og skridende normer, og hvor zap-kulturens uendelige valgmuligheder er med til at skabe behovet for fælles holdepunkter, for overblik og helhedsforståelse - og for at finde grebet om sig selv og meningen med livet.

Jostein Gaarder (f. 1952) har studeret sprog og idehistorie/religionshistorie, men er ikke fagfilosof. Han er underviser og formidler, har været lærer på et gymnasium og på en højskole. I 1990 fik han to norske priser for Kabalemysteriet, og i 1991 slog han stærkt igennem med Sofies verden. Jostein Gaarder lever nu som forfatter.

 


Svært, kedeligt, nærmest pinligt??

Filosofi - alene ordet. Støvet, uforståeligt, ikke noget for almindelig mennesker og slet ikke børn og unge ...

Og alligevel. Det er den store undren over verden, som sætter tanker i gang; ikke mindst små børn undres og stiller spørgsmål om alting, inden de bliver blaserte og tager det hele for givet. Så når Jostein Gaarder siger at "undren over tilværelsen er ikke noget vi lærer, det er noget vi glemmer", så er det indlysende, at han gerne ville skrive for dem, der ikke har overskredet grænsen til voksenlivet, men stadig ejer noget af barndommens åbenhed og klarsyn.

Så han satte sig ned for at skrive en fagbog, en filosofihistorie, der skulle være enkel og lettilgængelig, ikke mindst for unge. Første sætning lød: "Mennesket har altid stillet sig eksistentielle spørgsmål!" - og et stykke tid efter opgav han projektet.

Sofies verden

Vi lever ikke alene i vores tid. Vi bærer også vores historie med os ...

Heldigvis dukkede Sofie op, og da hun var kommet fra skole og havde fundet sedlen med spørgsmålet: Hvor kommer verden fra? - ja, så var Sofies verden, romanen om filosofi, i fuld gang.

Den mystiske seddel er starten på et kursus i filosofiens historie, hvor Sofie på næsten 15 år er eneste elev og hvor læreren i starten gemmer sig bag adskillige røgslør. Senere træder han frem som person, og brevkurset udvikler sig til en dialog mellem Sofie og ham.

Som Sokrates i det gamle Grækenland stiller læreren spørgsmål, lader måske som om han er uvidende og hjælper på den måde sin samtaleparter til indsigt - for virkelig erkendelse må komme indefra, fra personen selv. Sofie bliver dybt fascineret og suger til sig i en grad, som skræmmer omgivelserne, især hendes mor, som er Gaarders prototype på den overfladiske voksen, der lukker helt af for nye, måske ubekvemme tanker.

For Sofie bringer hver dag noget nyt og spændende med sig, men også foruroligende - for der foregår noget mystisk med postkort til en, der hedder Hilde, og som alligevel er til Sofie, noget med spring i tid og rum, som om der er større og usynlige kræfter på spil.

Ganske rigtigt. Sofie når i filosofihistorien frem til begyndelsen af 1700-tallet og til filosoffen Berkeley, som ikke kunne anerkende eksistensen af en materiel verden uden for menneskets bevidsthed:
"Vi kan ikke vide mere om verden, end det som vi sanser." Og her blive Sofie temmelig nervøs og må stille det skræmmende spørgsmål:
"Er det ikke engang sikkert, at vi eksisterer?"
Er Sofie og hendes filosofilærer produkter af vilje og ånd hos en FN-major, hvis datter hedder Hilde?? Livet er som en drøm - det synes Sofie er en bitter indsigt at få, dagen før man fylder 15 år.

Herefter skifter synsvinklen fra Sofie til Hilde, og rammehistorien - romanhandlingen - bliver mere og mere hæsblæsende, mens filosofikurset fortsætter; der er meget, der skal nås endnu, inden Sofies lærer må frem til vor tids tænkere - og til Hildes far tager over, eller hvad han nu gør.

Forfatteren bruger efterhånden flere lag af fiktion og kører læseren godt rundt mellem dem; Sofie er således mere virkelig end Hilde, indtil hun blive en ´dobbelt-fiktiv´ person, også i sin egen bevidsthed ... - her svimler det for læseren, og det er præcis forfatterens mening. Hvis det nu føles nærmest uretfærdigt, at Sofie - måske - forsvinder, kan læseren erindre gamle Berkeley´s tanker; så er Sofie måske virkelig nok??

Men bortset fra Sofie er personerne mere typer end levende mennesker, og som roman kan der findes svagheder ved bogen. Alligevel er det fiktionsrammen, som giver bogen den rytme og driver, den "levende måde at fremstille filosofien på og få læseren selv til at tænke". Eller som Jostein Gaarder også siger: "Det gør ikke så meget, at nogle blader lidt hurtigt hen over visse af filosofferne - i første omgang.

Det vigtigste er, at de kommer i gang med at stille spørgsmål (og så er der register bagi, så bogen også kan bruges som opslagsbog, når det behov opstår)." Og da Sofies verden så var færdig, tænkte han, at interessen ville være begrænset til ret få mennesker og var bange for den "skulle sætte sig mellem samtlige stole. Det er jo både en ungdomsbog og en voksenbog, både fag og fiktion. Men i stedet landede den på alle stolene" og - kan andre tilføje - er blevet en eksempelløs succes med gigantiske salgstal i mange lande.

Kabalemysteriet

Hvis vores hjerne var så enkel, at vi kunne forstå den - så ville vi have været så dumme, at vi alligevel ikke kunne forstå den ... I virkeligheden (det ord skal man ellers være forsigtig med i Gaarders univers-!) er Kabalemysteriet skrevet først. Det kan læseren næsten regne ud, når der i slutningen af bogen efterlyses en filosofihistorie for unge - for det er jo netop Sofies verden .

Kabalemysteriet er så en ´rigtig´ roman, en filosofisk roman, siger forfatteren - og én som kan holde læseren fast i stolen, hængekøjen eller hvor man nu befinder sig.

Bogen handler om Hans Thomas på 13 år og hans småfordrukne og storfilosoferende far på vej fra Norge ned gennem Europa i deres gamle bil; målet er Grækenland og formålet er at finde Hans Thomas´ mor, som 8 år tidligere rejste fra dem, angiveligt for at finde sig selv.

Faderen er god for et foredrag om filosofi/historie/kultur hver gang der er pause på turen - det vil sige ud fra et sted, en tanke; meget spændende og somme tider rigeligt belærende og bedrevidende, synes Hans Thomas, som heldigvis ser gennem et par selvironiske briller, når det bare bliver for meget.

Der åbner sig også en helt anden verden, a en mystisk dværg sporer ham ind på en familiekabale af svimlende omfang - kabale, fordi spillekort, både de moderne og et helt særligt gammelt sæt, er nøglen til historien og historiens konstruktion.

Hans Thomas får en lillebitte sælsom bog, som fører ham til de mest utrolige begivenheder - til en sømand på en øde ø i 1790 og en verden af levende spillekort, til jokeren, den uberegnelige, som springer ind i mønstret ..., og han læser som besat, mens han prøver at holde begge ben på jorden.

Der er humor og groteske scener, og tilsyneladende en masse ud-af-tangenten - kort sat meget at holde styr på. Alt samler sig til slut efter sin egen logik, og Hans Thomas lægger de sidste kort, så kabalen går op; noget af det gådefulde opklares, og han har indset, hvorfor moderen i sin tid måtte rejse.

Men ellers er historien så fantastisk, at han (og læseren) ikke ved, hvad han skal tro; han kan sige som Sokrates: "En ting ved jeg, og det er at jeg ingenting ved. - Men jeg føler mig sikker på, at der stadig farer en joker rundt i verden. Han vil sørge for, at verden aldrig falder til ro. Når som helst - hvor som helst - kan der smutte en lille nar med lange æselører og klirrende bjælder frem. Han ser os dybt i øjnene og spørger: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra?"

Til Bethlehem!

Julemysteriet er en historie - i 24 afsnit - som gerne vil åbne en dør til juleevangeliet, ikke mindst for dem, der er bundet af en religiøs blufærdighed; en historie, som vil formidle julelegenden og de kristne traditioner, uden at forkynde.

Gaarder er ikke selv kristen, "men fortællingen om barnet i krybben er så smuk og synes, det er en skam, hvis præsterne skal have den for sig selv." Men det ville jo ikke være Gaarder, hvis ikke der var flere sideløbende historier og nogle store overraskelser undervejs.

Med dristige snit ned gennem Europas historie og geografi får han levendegjort figurerne i en voksende skare pilgrimme - medregnet engle og fåreflokke - så alle er på deres pladser i Betlehems stald julenat i år 0 og kan udfylde de roller, juleevangeliet har givet dem. Rammen er december og en dreng i nutidens Norge, plus en magisk julekalender - men den egentlige hovedperson er den lille norske pige, som gik ind i stalden, da Jesus var født (det fik evangelisten ikke skrevet ned -!) og dukker op i Norge næsten 2000 år senere.

Julelegenden er ren magi og ren poesi; det samme er denne forunderlige kalenderhistorie, som godt kan vende op og ned på nogle forestillinger og samtidig gør fortællingen om julen så nærværende.

Sorgens fugle flyver højt ...

I et spejl, i en gåde tager på mere neddæmpet vis eksistentielle og kristne spørgsmål op, uden at bogen har et direkte religiøst sigte.

Den er anderledes end de tre tidligere bøger ved at dreje sig om et enkelt liv, og ved "bare" at fortælle en historie, der ikke er bundet af et system eller en talrække, som Kabalemysteriet og Julemysteriet .

I stedet er læseren ganske tæt på Cecilie, der som uhelbredeligt syg er kommet hjem fra hospitalet; ligesom Sofie er hun 14-15 år - og hun vil forfærdelig gerne vide hvordan alting er.

Julenat flyver en engel ind gennem hendes vindue; Ariel, luftens ånd, er englevagt for den syge pige og samtidig den eneste, hun kan snakke med om de store og svære ting - skabelsen og evigheden, Gud som begreb og person, sorgen og smerten. Ariel vil til gengæld have en masse at vide om det jordiske liv; hvordan mennesker føler og sanser, hvordan vi håndterer vores korte tid på jorden ... så Cecilie må overveje alt det selvfølgelige og tage det menneskeliv op til revision, hun er ved at forsvinde fra.

- Sørgeligt, ja, men også et spændende og opløftende møde mellem himmel og jord.

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Gaarder, Jostein:
Frøslottet. 1990. (no, 1988)
Gaarder, Jostein:
Sofies verden 1992. (no, 1991) (Findes også på cd-rom)
Gaarder, Jostein:
Kabalemysteriet. 1992. (no, 1990)
Gaarder, Jostein:
Julemysteriet. 1993. (no, 1992)
Gaarder, Jostein:
I et spejl, i en gåde. 1994. (no, 1993)
Gaarder, Jostein:
Hallo, er der nogen? 1996. (no, 1996)
Gaarder, Jostein:
Appelsinpigen. 2004
Gaarder, Jostein:
Anna og Nova : en magisk fabel om Jordens overlevelse. Høst, 2013. (Anna (norsk), 2013). Oversat af Camilla Christensen.

Letlæsningsbøger

Gaarder, Jostein:
De gule dværge. 2007. Zoom ind serien. (De gulde dvergene).

Voksenromaner

Gaarder, Jostein:
Maya. Forum, 2001. (Maya, 2001, norsk). Oversat af Camilla Christensen.
Gaarder, Jostein:
Cirkusdirektørens datter. Forum, 2002. (Sirkusdirektørens datter). Oversat af Camilla Christensen.
Gaarder, Jostein:
Slottet i Pyrenæerne. Rosinante, 2009. (Slottet i Pyreneerne). Oversat af Camilla Christensen.
Gaarder, Jostein: Dukkeføreren. Oslo, Aschehoug, 2016.

Video.

Sofies verden. 1999

Læs også

Böhmen, Otto A.:
Sofies leksikon. 1997 (10)

Læs mere om Jostein Gaarder

Mossin, Steffen:
To norske romanmassiver i ny ungdomslitteratur - om Jostein Gaarders romaner. 1993 I: Plys, 7, s. 181-187, 1993. (81.0105)
Amundsen, Christel:
Jostein Gaarder - et forfatterportræt. 1993
Søholm, Eigil:
Der bor en joker i os alle - interview med Jostein Gaarder. 1993 I: Bogens verden. Årg. 75, nr. 6, side 359-363.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jostein Gaarder

Links

På det norske forlag Aschehoug finder man et lille portræt af Jostein Gaarder. Man kan se bøgernes forsideillustrationer samt læse resumeer.
Alt om filmen. Historien, baggrundsinformationer om optagelserne og skuespillerne.
Artikel om Jostein Gaarder på den norske udgave af leksikaet Wikipedia indeholdende portræt, bibliografi oversigt over priser og eksterne links.