Med ”En komikers opvækst” skriver Jonas Gardell sig ind i en litterær tradition i forhold til at skildre den barske barndom i skolegården med mobning og vold. Ligesom den svenske forfatter Jan Guillou i ”Ondskab” (1993) og danske Knud Romer i ”Den som blinker er bange for døden” (2006) skriver Gardell om den svære barndom, om at være outsider og om dilemmaet mellem at gøre det gode og retfærdige og at må give efter for ondskaben for at redde sit eget skind. I ”Den der blinker er bange for døden” er det hovedpersonen, hvis mor er tysk outsider, mens det i Gardells ”En komikers opvækst” er mobbeofferet Thomas’ mor, der hånes for sin tyske oprindelse.
Jonas Gardell har desuden meget til fælles med den danske forfatter Helle Helle, der gør hverdagens rum til genstand for sine romaner. Med sin minimalisme skildrer Helle de små og umærkelige ting i hverdagen, der på trods af deres umiddelbare ligegyldighed viser sig at være fundamentet for en persons levede liv og identitetsskabelse. Hos Jonas Gardell skildres dette syn på hverdagens tilværelse tydeligst i ”Så gik den dag”. Selvom der reelt ikke sker særligt meget, er handlingen alligevel fortættet af personernes apati, frustrationer og usagte konflikter.
Jonas Gardell og Helle Helle har dermed en specifik forståelse af identitet til fælles, idet de begge afsøger muligheden for, at identitet er socialt konstrueret – at identitet skabes i dagligdagens rutiner og interaktionen med andre mennesker.