Jonas Gardells roman ”En komikers uppväxt”, 1992 (”En komikers opvækst”, 1993) handler om den succesfulde komiker Juha, der ser angerfuldt tilbage på sin barndom i en lille satellitby til Stockholm, Sävbyholm. Selvom byen burde være den perfekte ramme om en tryg middelklasseopvækst, er hans minder langt fra fyldt med ren forstadsidyl – tværtimod. I Sävbyholm trives den konforme forstadsmentalitet, hvor outsideren er den person, der lader sit ukrudt gro ind i naboens have, eller som bager en kage, der ikke er svensk.
I skolen er 12-årige Juha konstant optaget af at være nogen i de andre børns øjne, og hans overlevelsesstrategi i klassens sociale hierarki bliver at memorere vittigheder og sjove historier, som han kan fyre af i klassens time. Skoledagene er én lang kamp for at passe ind, og Juha oplever, hvordan han må vælge mellem sit venskab med Thomas og Jenny eller at blive accepteret af de toneangivende børn i sin klasse. Det bliver ikke kun et valg mellem godhed og ondskab, men også et valg mellem at vælge sig selv frem for at tørste efter andres anerkendelse – en konflikt, der stadig hjemsøger Juha som voksen, når han står på scenen.
Jonas Gardell skildrer i ”En komikers opvækst” det absurde i, at folk kan leve så tæt sammen og være så ens og alligevel have travlt med at håne hinanden og være sin egen lykkes smed. Et tilbagevendende tema i Gardells forfatterskab er menneskets søgen efter identitet i et fællesskab og igennem andres anerkendelse – og det er et tema, som han personligt undersøger ud fra et kristent dogme om næstekærlighed. I et interview i 2006 forholder han sig til dette: ”Jeg bliver først oprørt, når nogen får mennesker til at tro, at de ikke er elskede. Det er vores alles opgave at minde hinanden om, at vi er elskede. Det er en af de få store synder ikke at gøre det.” (Johan Åkesson: Du måste bestämma dig för att tro mig. Fokus.se, 2006-06-22. Egen oversættelse).
Kristendommens budskab om at elske sin næste gennemsyrer værket, og ligesom i andre af Gardells bøger optræder englen som motiv og symbol. I ”En komikers opvækst” viser englen sig flere gange: aldrig som den frelsende, men derimod som den dæmoniske og hævnende som et symbol på menneskets synd og fald; et symbol på det korrumperede gode i mennesket. Trods den 12-årige Juhas ellers sympatiske væsen og gode hensigter i begyndelsen må også han erkende, at han blot er et menneske, der af og til falder.