Så gik den dag

Citat
”Sådan er deres liv skrumpet ind, gået i stå, sådan har det lukket sig om dem. Man tager trepunktsseler, ABS-bremser og airbag. Blander med Fritidsrejser, Den forenklede Selvangivelse og Amelia. Hælder bagefter sæddræbende glidecreme over det alt sammen og griller det i ti minutter ved jævn varme i den børnesikrede ovn.”
”Så gik den dag”, s. 115.

Jonas Gardells roman Så går en dag ifrån vårt liv och kommer aldrig åter fra 1998 (”Så gik den dag”, 1999) handler om bitre mennesker, der begærer noget mere end blot deres daglige rutiner; den handler om ensomheden og det usagte i en familie, hvor alle er sig selv nærmest, og om menneskers ubehjælpsomme famlen efter hinanden.

Romanen skildrer en række personer i en svensk middelklassefamilie, der hver især befinder sig i en form for livskrise: Pia er midt i trediverne og universitetsuddannet, men har ikke arbejde og heller ingen mand og børn, og hun føler, at hendes liv er så godt som slut. Hendes søster Anna lever derimod et helt andet liv som hjemmegående husmor, mor til to og gift med Håkan. Det ægteskabelige samliv er dog langt fra lykkeligt. Begge er de gået i stå i dagligdagens rutiner og gøremål. Anna magter ikke at få lagt vasketøjet sammen, og Håkan bliver på kontoret lillejuleaften for at slippe for at være derhjemme. Ingen i familien evner at tale med hinanden, og julemiddagen ender i en absurd scene, hvor familieidyllen brutalt afsløres som en påtaget forestilling for vanens, traditionens og normalitetens skyld.

Det er et særegent kendetegn i Jonas Gardells forfatterskab at ville portrættere sine fiktive personer i al deres menneskelighed – på godt og ondt. I ”Så gik den dag” skildres personernes selvmedlidenhed, forbitrelse og egoisme skarpt, ironisk og humoristisk, men aldrig hånligt. Tematisk er romanen en skildring af, hvordan mennesker higer efter anerkendelse i alle menneskelige relationer, hvad enten de sidder alene og forladt i deres alderdom og svarer på læserbreve som Håkons far eller lever i et ægteskab som Anna og Håkan.

Det er en skildring af, hvordan hverdagen langsomt og sikkert kan gnave hul på sjælen med sin forudsigelighed og trygge rammer, men som samtidig kan være med til at holde kaos og meningsløshed for døren. Jonas Gardell viser, hvordan lykken pludselig kan slå ned midt i hverdagen, og når man mindst venter det, blandt hjemmets tøjbamser og vasketøj eller på et tomt dansegulv nytårsnat.