Tør aldrig tårer bort uden handsker 1. Kærligheden

Citat
” ”Der er et begreb, som kaldes vitalitet – en hvid elg kan ganske vist være vital som individ, men øger ikke populationens vitalitet, ja, kan på længere sigt simpelthen svække den! Arten, hele populationen, hele elgstammen, er vigtigere end den enkelte elg, det enkelte individ, særligt et individ som så at sige er…”

Han tøver, før han siger det sidste ord, og han har straks lyst til at tage det tilbage.

”…råddent.” ”
”Tør aldrig tårer bort uden handsker: 1. Kærligheden”, s. 67.

Jonas Gardells ”Torka aldrig tårar utan handskar” (”Tør aldrig tårer bort uden handsker”) blev udgivet i tre dele i 2012 og 2013 og fik med det samme litterær klassikerstatus i Sverige. Trilogien skildrer, hvordan aidsepidemien – i folkemunde kaldet ”bøssepesten” – umærkeligt spredte sig i Stockholms bøssemiljø i begyndelsen af firserne, og hvordan den svenske offentlighed lukkede øjnene. Mange syge døde alene i hospitalssengen – enten af frygt for smitten eller fordi familien af skam havde slået hånden af dem. Sygdommen brændemærkede sine ofre og skabte frygt og sorg i en tid, hvor de homoseksuelle ellers håbefuldt begyndte at frigøre sig fra deres stigmatiserede position i samfundet.

Første del ”Kärleken” (”1. Kærligheden”, 2013) handler om den unge Rasmus, der flygter til Stockholm for at udforske hovedstadens homoseksuelle miljø og ikke mindst at finde én at elske. I Stockholm tager han på bøssebaren Club Timmy og går rundt om aftenen på Klara Norra Kyrkogata (Stockholms svar på Istedgade) for at have sex med andre mænd, der også er ude for at spejde. Det er på en af disse natlige gåture, at han møder den venlige og imødekommende Paul, der inviterer ham hjem til jul. Til julemiddagen er også inviteret den jævnaldrende Benjamin, som er Jehovas Vidne, men som på trods af sine religiøse overbevisninger forelsker sig hovedkulds i Rasmus.

50790134

Første del af trilogien er opbygget som en rammefortælling og begynder og ender med scenen, hvor Reine – en ven af Rasmus, Benjamin og Paul – ligger for døden i en hospitalsseng. Indimellem fortælles historien om Rasmus og Benjamin på tværs af tid og rum, og synsvinklen skifter ikke kun mellem Benjamin og Rasmus, men også Paul og Rasmus’ mor Sara. Fortællingen bliver yderligere brudt op af essayistiske passager om de homoseksuelles historiske vilkår i Sverige samt historien om aids-virussens oprindelse og udbredelse. Romantrilogien er ikke kun fortællingen om to unge mænds tragiske kærlighed, men også i et bredere samfundsperspektiv historien om en generation af unge mænd, der døde i hobetal, uden at man talte om det.