Tendensen med nordisk autofiktion kobles ofte sammen med den norske forfatter Karl Ove Knausgård og hans seksbindsværk ”Min kamp” som den måske mest tydelige repræsentant. Den performative biografisme ses også i flere af landsmanden Tomas Espedals bøger, i Knud Romers ”Den der blinker er bange for døden”, Jørgen Leths ”Det uperfekte menneske” og mange andre udgivelser.
Tematisk har Maria Gerhardts bøger en del til fælles med en bog som Amalie Smiths ”I civil”, der også har kræftsygdom, kærlighedsforhold, sorg og krop som nogle af de vigtigste elementer.
Adskillige andre personer kendt i den brede offentlighed har i kølvandet på deres kræftdiagnose skrevet bøger om deres oplevelser med at være kræftpatient. Et eksempel er radioværten Sara Bros bog ”Sara Bros dagbog” fra 2004.
Maria Gerhardts digtsamling ”Amagermesteren” synes med sin titel at indeholde en implicit henvisning til Klaus Rifbjergs ”Amagerdigte” fra 1965. Rifbjergs digtsamling rummer ligeledes erindringsbilleder fra en opvækst på Amager og er kendetegnet ved en prosalyrisk enkelthed, som man også finder hos Gerhardt. En enkelthed, man også ser hos Jørgen Leth, hvis ”Sportsdigte” fra 1967 man også kommer til at tænke på, når man læser ”Amagermesteren”.