Berta fortæller

Skyggen over stenbænken. Da postyret over Carolins ankomst har lagt sig, prøver Berta at fastholde sit første indtryk: "Sikke et mærkeligt ansigt hun havde ... om jeg så levede i tusinde år ville jeg nok ikke glemme det."

Berta opdager dog snart, at Carolin ikke er noget drømmesyn. Hun har en højst kontant måde at være på og kritiserer de "vandtætte skodder" mellem herskab og tjenestefolk. Hun går ind for åbenhed, men fortæller intet om sig selv. For Berta er hun en fuldkommen gåde. Hvordan kan Carolin være så varm og medfølende og derefter næsten hadefuld udbryde: "Hvor er jeg glad for at jeg ikke er født i en familie som din!"?

... og de hvide skygger i skoven. Carolin har betroet Berta en hemmelighed, der angår dem begge. For at lære hinanden bedre at kende søger de plads på slottet Rosengave som selskabsdamer for søskendeparret Arild og Rosilda. På vej dertil afslører Carolin, at hun skal optræde i rollen som Bertas bror. Berta vil vende om, men lader sig overtale til at fortsætte. "Livet har sin pris, men det er den værd", siger Carolin sorgløst.

Rosengave viser sig at være et spøgelsesagtigt slot med underjordiske gange og aflåste værelser. Berta føler sig knuget i de dystre omgivelser, men Carolin drages af det mystiske og fortidige miljø. Hendes væsen ændrer sig, og jo nærmere hun kommer Arild og Rosilda, desto mere fjerner hun sig fra Berta.

Skyggernes børn. Berta er tilbage i hjemmets lune rede, men hun tager på flere slotsbesøg. Også hun drages uforklarligt af stedet og undrer sig over de to forskellige verdener: Rosengave og hjemmet. Det er, som om hun kun kan rumme den ene ad gangen: "Hver gang jeg kommer til Rosengave, føles det som at blive bjergtaget. Alt andet, mit hjem her, familien, ligesom udslettes."

Efter lang tids adskillelse mødes Berta og Carolin til Bertas konfirmation. Bagefter tager de til Rosengave. Gennem en række dramatiske og uhyggelige begivenheder falder alle puslespillets brikker omsider på plads. Berta og Carolin finder hinanden i en ny forståelse. Gåderne er løst - undtagen én.