Maria Gripe

Mia Zornig, 1996.
Main image
Gripe, Maria
Foto: Jan Collsiöö / Pressens Bild

Indledning

Svensk forfatter. Har skrevet børne- og ungdomsbøger.
Maria Gripe debuterede i 1954 med småbørnsbogen I vår lilla stad, der ikke er oversat til dansk.

Siden har hun med bøger som Hugo og Josefine, Glaspusterens børn og Elvis-serien budt på den ene store læseoplevelse efter den anden, og hun har for længst slået sit navn fast som én af Skandinaviens betydeligste forfattere inden for børne- og ungdomslitteraturen.

 

22282999

Blå bog

Født: 25. juli 1923 i Vaxholm ved Stockholm.

Død: 5. april 2007 i Rönninge ved Stockholm.

Uddannelse: Studentereksamen og har studeret hun filosofi og religionshistorie.

Debut: I vår lilla stad. 1654. Ikke oversat til dansk.

Priser: H.C. Andersen-medaljen, 1974. Nordisk Skolebibliotekarforenings børnebogspris, 1985.

Seneste udgivelse: Hver sin verden. Gyldendal, 1995. 3. del af Klokken tolv i nat som sædvanlig. Børnebog.

 

 

Artikel type
boern

Om Maria Gripe

Maria Gripe er født 1923 i Vaxholm ved Stockholm, opvokset i Örebro og nu bosat i Nyköbing. Efter studentereksamen i 1943 studerede hun filosofi og religionshistorie, indtil hun i 1946 giftede sig med kunstneren Harald Gripe (1921-1992), der har illustreret de fleste af hendes bøger.

Maria Gripe debuterede i 1954 med småbørnsbogen I vår lilla stad, der ikke er oversat til dansk. Siden har hun med bøger som Hugo og Josefine, Glaspusterens børn og Elvis-serien budt på den ene store læseoplevelse efter den anden, og hun har forlængst slået sit navn fast som én af Skandinaviens betydeligste forfattere inden for børne- og ungdomslitteraturen.

Gennem årene har hun modtaget mange priser og hædersbevisninger, hvoraf kan nævnes: H.C. Andersen-medaljen i 1974 og Nordisk Skolebibliotekarforenings børnebogspris i 1985. De er skrevet meget om Maria Gripes tidligere bøger. Her omtales kun dem, hun har skrevet efter 1980.

"Jeg fortæller en historie, jeg skildrer et menneske ..."
Først da Maria Gripe var voksen og havde fået en datter, kom hun for alvor i gang med at skrive. Det gik nemlig op for hende, at det almindelige menneske ikke eksisterer, men at: "Hvert eneste menneske er en enestående skabning." Derfor er det vigtigt at opleve gensidighed og fællesskab ved at dele hinandens erfaringer. Det er det, hun vil fortælle med sine bøger, der hverken er skrevet for børn eller voksne, men "for mennesker".

Identitet og spændingsbøger

Omkring 1980 viste Maria Gripe en ny side af sit forfatterskab, der vakte genklang hos store, nye læsergrupper. Hun oplevede et sandt boom og var "jætteglad". For at skabe mere spænding begyndte hun at bygge sine historier op, så der under overfladen skjuler sig en gåde eller et mysterium.

Men den røde tråd er stadig spørgsmålet om identitet: Hvem er jeg? Er jeg den, jeg gerne selv vil være - eller den de andre synes, jeg skal være? For at forstå sig selv må man kende den sammenhæng, man er en del af: slægt og familie.

I bøgerne må personerne sørge for at finde den skjulte sammenhæng og dermed sig selv, og deres søgen er samtidig en søgen efter én af forældrene, dem begge eller den "rigtige". Søgningen er selv drivkraften i fortællingen. Venskabet har stor betydning, for det er gennem mødet med vennen eller veninden, at oplevelsen af egen personlighed opstår. Personerne er ægte, levende mennesker, og de skildres med varme, humor og forståelse. Vi kender dem ikke på udseendet, men på handlinger og tale. Vi er tæt på og kender deres tanker, følelser og drømme.

Maria Gripe har bevaret sin interesse for filosofien og kan lide at bruge citater, der siger hende selv noget, hvis de passer ind i sammenhængen.
I Agnes Cecilia, hvem er du? bygges der bro mellem fortid og nutid med Schopenhauer-citatet: "... det, der engang har eksisteret med hele virkelighedens styrke, kan ikke bare forsvinde...!" (Arthur Schopenhauer, tysk filosof 12788-1860). Noras forældre omkom ved en bilulykke, da hun var lille, og selv om hun har det godt hos sin plejefamilie, savner hun fornemmelsen af "helt klart" at høre til. Da de flytter ind i et gammel hus, føler Nora, at en usynlig gæst søger at kontakte hende: "Uret ... Viseren flytte sig tilbage. I det samme kommer de dér skridt gående bag ved hende. De er allerede inde i værelset ved siden af. Næsten henne ved hendes dør. Ganske sagte kommer de nærmere, skridt for skridt. Det løber hende koldt ned ad ryggen." Skridt for skridt finder Nora selv vej. Hendes søger efter svar på gåden om en ukendte Agnes Cecilia er fortalt som en regulær spøgelseshistorie, men under overfladen ligger historien om Noras sorg og søgen efter et "ægte" tilhørssted.

Levende skygger

Skyggerne er én af Maria Gripes tidligste barndomserindringer, og sin egen skygge oplevede hun som et levende væsen med magiske egenskaber: x

"Skyggen kunne se ind i helt andre verdener end vi, den så, hvad vi ikke kunne se, og hvad vi ikke havde en anelse om fandtes. Gennem skyggen kunne jeg således få indsigt i alting, som var ukendt, og som jeg aldrig selv skulle få at se."(Tidsbilleder).

Skygge-serien

Ud af erindringen voksede de fire bøger i skygge-serien: Skyggen over stenbænken, ... og de hvide skygger i skoven, Skyggernes Børn og Skygge-skjul .

Handlingen foregår i Sverige fra 1911-1914: Titanic forliser, kvinderne kæmper for valgret, og første verdenskrig bryder ud. Verden er kaotisk, og rystelserne breder sig til familien og det enkelte menneske.

Berta og Carolin på 14 og 16 år er hovedpersonerne. Berta er fortælleren i de tre første bøger, der bør læses i rækkefølge. Fjerde del er en selvstændig fortsættelse, hvor Carolin fortæller sin egen historie.

Carolin bliver ansat som stuepige i Bertas velstillede familie, og fra den dag bliver intet i Bertas liv mere, som det var. Mødet med den selvsikre Carolin får Bertas verdensbillede til at bryde sammen, me det åbner samtidig døren til en verden uden for hjemmets fire vægge.

Serien er bygget op som en russisk dukke: løser man én gåde, er der en ny nedenunder. Skyggen sætter handlingen i gang ved at føre til det første spørgsmål: Hvem kaster skyggen over stenbænken? Og derefter: Hvem er Carolin? Hvem eller hvad skjuler sig bag de hvide skygger i skoven? Hvem vandrer rundt i de aflåste værelser? Hvem er Carolins far? Gennem det åndeløst spændende drama, holdes vi på pinebænken til det sidste. Men det mest spændende er, at vi fra starten er midt i det - uden at vide det!

Berta fortæller

Skyggen over stenbænken. Da postyret over Carolins ankomst har lagt sig, prøver Berta at fastholde sit første indtryk: "Sikke et mærkeligt ansigt hun havde ... om jeg så levede i tusinde år ville jeg nok ikke glemme det."

Berta opdager dog snart, at Carolin ikke er noget drømmesyn. Hun har en højst kontant måde at være på og kritiserer de "vandtætte skodder" mellem herskab og tjenestefolk. Hun går ind for åbenhed, men fortæller intet om sig selv. For Berta er hun en fuldkommen gåde. Hvordan kan Carolin være så varm og medfølende og derefter næsten hadefuld udbryde: "Hvor er jeg glad for at jeg ikke er født i en familie som din!"?

... og de hvide skygger i skoven. Carolin har betroet Berta en hemmelighed, der angår dem begge. For at lære hinanden bedre at kende søger de plads på slottet Rosengave som selskabsdamer for søskendeparret Arild og Rosilda. På vej dertil afslører Carolin, at hun skal optræde i rollen som Bertas bror. Berta vil vende om, men lader sig overtale til at fortsætte. "Livet har sin pris, men det er den værd", siger Carolin sorgløst.

Rosengave viser sig at være et spøgelsesagtigt slot med underjordiske gange og aflåste værelser. Berta føler sig knuget i de dystre omgivelser, men Carolin drages af det mystiske og fortidige miljø. Hendes væsen ændrer sig, og jo nærmere hun kommer Arild og Rosilda, desto mere fjerner hun sig fra Berta.

Skyggernes børn. Berta er tilbage i hjemmets lune rede, men hun tager på flere slotsbesøg. Også hun drages uforklarligt af stedet og undrer sig over de to forskellige verdener: Rosengave og hjemmet. Det er, som om hun kun kan rumme den ene ad gangen: "Hver gang jeg kommer til Rosengave, føles det som at blive bjergtaget. Alt andet, mit hjem her, familien, ligesom udslettes."

Efter lang tids adskillelse mødes Berta og Carolin til Bertas konfirmation. Bagefter tager de til Rosengave. Gennem en række dramatiske og uhyggelige begivenheder falder alle puslespillets brikker omsider på plads. Berta og Carolin finder hinanden i en ny forståelse. Gåderne er løst - undtagen én.

Carolin? - Skygge-skjul

Carolin begynder at kunne skelne et mønster i sit liv. Derfor vil hun gøre op med sig selv og alle sine roller. Hun er træt af at være den gådefulde og høre bemærkninger som: "Hvordan er du egentlig skruet sammen, menneske?" og "Dig bliver man aldrig klog på."

Carolin har aldrig rigtig forstået sig selv, og døbenavnet, Saga-Carolin, er udtryk for hendes splittelse: "Saga har sin verden og Carolin sin. Deres viljer stræber hver sin vej, deres tanker stemmer sjældent overens. De gemmer sig for hinanden, og somme tider slides jeg som æslet mellem to knipper hø, ved ikke om jeg er Saga eller Carolin, dem begge eller ingen af dem."

Carolin finder frem til sig selv ved at lade den indre Saga og den ydre Carolin skrive breve til hinanden. I brevene fortæller hun om Berta og tiden på Rosengave, og vi lærer en anden Carolin at kende. Måske gjorde man hende uret undervejs?

Lotte og Marion

Lotte-bøgerne er en varm og humoristisk fortælling om den selvstændige Lotte på 11 år, der bliver veninde med herskabets 12-årige Marion. Der er tre bøger i serien: Klokken tolv i nat som sædvanlig, Hemmeligheder og løgne og Hver sin verden.

Handlingen foregår i Sverige i 1930´erne, men det var ikke anderledes at være veninder dengang. De kan både fnise sammen og være alvorlige. De er temmelig stædige begge to, men de lærer af hinanden.

Efter farmoderens død er Lotte og hendes mor alene. Derfor er de flyttet til byen, hvor moderen nu arbejder i huset hos Marions rige forældre, og de deler et værelse i den store bolig. Indimellem synes Lotte, at livet er blevet besværligt. Før var hendes mor glad, nu er hun bekymret og minder altid Lotte om at se sød ud og: "være artig! Hilse høfligt! Vær hjælpsom!", fordi hun er bange for, hvad "herskabet" tænker. Når Lotte er alene skriver hun til sin farmor, og hun føler også, at hun får svar. Hun spørger, om det er nødvendigt med alle de regler, og da hun vågner næste morgen, hører hun ganske tydeligt farmors stemme: "Man skal være sig selv, sådan som man er - det er det eneste, der tæller! Men det er ikke noget man kan lære, man skal selv finde ud af, hvem man er".

Lotte synes, at det er svært at være sig selv, for hun står mellem sin mor og Marion, der lever i hver sin verden med hver sine regler. Hun må ikke være sammen med Marion, men det er hun alligevel, for de er "forbundsfæller" og har en hemmelighed.

Men Lotte har dårlig samvittighed over, at hun altid lyver, så hun må skrive endnu et brev: "Kære farmor. Det er Lotte igen. Jeg har store bekymringer. Det er så svært at leve uden at lyve. Mon det er sådan for alle mennesker? Eller er det kun mig?"

Når Lotte sidder og skriver, kan hun se Hjalmar, der bor i huset overfor. Han sidder og læser. Hans far har en slikfabrik og er ked af, at sønnen er en bogorm. Men Hjalmar er en god kammerat. Han er med i Lotte og Marions hemmelighed - den hedder Rosita.

En dag siger Marion pludselig, at Lotte ikke skal tro, Hjalmar er forelsket i hende. De gør hun da heller ikke! Nu opdager hun pludselig, at han har sådan nogle varme, brune øjne ... Vi følger livet i det store hus gennem det meste af et år. Der sker store forandringer, ikke alene for Lotte og hendes mor, men også i Marions familie.

Maria Gripe og læserne

Mange har søgt at fravriste Maria Gripe hemmeligheden om hendes bøger:
"Man kan ikke analysere sig frem til alt", siger hun. "Der må være en form for magi i dette at skrive, hvis man fjerner magien, så tror jeg, alting hører op."

Når hun selv udtaler sig, lyder det næsten altid sådan:
"Børn er de fineste læsere, man kan have!" og "De breve, jeg får fra børn, har betydet ganske meget for mig!"(Børn & bøger 19786:2)

Mon ikke noget af hemmeligheden er Maria Gripes forhold til sine læsere? Og mon ikke en del af sprogets magi består i, at vi bag alle ordene mærker det varme, bankende hjerte? Jeg tror det!

Bibliografi

Bøger for børn og unge på dansk

Gripe, Maria:
Josefine. 1962 (sv, 1961) 1. del af serie
Gripe, Maria:
Hugo og Josefine. 1963 (sv, 1962) 2. del af serie
Gripe, Maria:
Hugo. 1968 (sv, 1966) 3. del af serie
Gripe, Maria:
Min datter Loella 1964 (sv, 1963)
Gripe, Maria:
De små røde 1965 (sv, 1960)
Gripe, Maria:
Glaspusterens børn 1966 (sv, 1964)
Gripe, Maria:
Julie´s natfar. 1973 (sv, 1968) 1. del af serie
Gripe, Maria:
Julies hus og natfar. 1974 (sv, 1971) 2. del af serie
Gripe, Maria:
Elvis Karlsson. 1974 (sv, 1972) 3. del af serie
Gripe, Maria:
Elvis! Elvis! 1975 (sv, 1973) 4. del af serie
Gripe, Maria:
Den "rigtige" Elvis. 1977 (sv, 1976) 5. del af serie
Gripe, Maria:
At være Elvis. 1978 (sv, 1977) 6. del af serie
Gripe, Maria:
Jeg er Elvis! 1980 (sv, 1979) 7. del af serie
Gripe, Maria:
Damen. 1975 (sv, 1970)
Gripe, Maria:
Glastunnelen. 1976 (sv, 1969)
Gripe, Maria:
Den grønne frakke. 1976 (sv, 1974)
Gripe, Maria:
I klokkernes tid. 1977 (sv, 1965)
Gripe, Maria:
Eventyret om landet udenfor. 1978 (sv, 1967)
Gripe, Maria:
Landet udenfor. 1978 (sv, 1967)
Gripe, Maria:
Skarnbassen flyver i skumringen. 1980 (sv, 1978) 1-2. del af serie
Gripe, Maria:
Agnes Cecilia, hvem er du? 1982 (sv, 1981)
Gripe, Maria:
Skyggen over stenbænken. 1983 (sv, 1982) 1. del af serie
Gripe, Maria:
- og de hvide skygger i skoven. 1985 (sv, 1984) 2. del af serie
Gripe, Maria:
Skyggernes børn. 1987 (sv, 1986) 3. del af serie
Gripe, Maria:
Skygge-skjul. 1990 (sv, 1988) 4. del af serie
Gripe, Maria:
Slikposen. 1985 (sv, 1985) (bi)
Gripe, Maria:
Klokken tolv i nat som sædvanlig. 1992 (sv, 1991) 1. del af serie
Gripe, Maria:
Hemmeligheder og løgne. 1993 (sv, 1992) 2. del af serie
Gripe, Maria:
Hver sin verden. 1995 (sv, 1994) 3. del af serie

Video

Agnes Cecilia. 1991
Hugo og Josefine. 1968
Glaspusterens børn. 1998

Læs mere om Maria Gripe

Gormsen, Jakob:
Elleve nordiske børnebogsforfattere, side 78-112. 1979 (81.5)
Mørch Sørensen, Henning:
"Spørgsmålet er, om der findes noget svar ? Svaret er, at der kun findes spørgsmål!". 1985. I: Plys, 1, s. 28-29, 1985. (81.0105)
Jakobsen, Gunnar:
En dag med Maria Gripe. 1986 I: Børn & bøger, nr. 2 side 6-13, 1986. (37.13605)
Nederby Jessen, Bjarne:
Mystikken blomstrer hos Maria Gripe. 1989 I: Børn & Bøger, nr. 6, 1989. (37.13605)
Jakobsen, Gunnar:
Tidsbilleder. 1992 (81.01) S. 141-145.
Lidström, Carina:
Den ukendte sammenhæng - tekstens og livets mønster - en tematisk studie i Maria Gripes forfatterskab. 1993 I: Plys. 7, side 97-110. 1993 (81.0105)
Toijen-Nilsson, Ying:
Skyggornas för trogna - om Maria Gripe. 2000
Jacobsen, Gunnar:
Om Maria Gripe - en betydningsfuld nordisk forfatter af børne- og ungdomslitteratur. 2003 I: Plys 17, side 151-162.

Links

Den frie encyklopædi. Artikel i leksikaet Wikipedia med bibliografi, liste over priser og links. Siden er på svensk.
Artikel om Maria Gripe i forbindelse med hendes død i 2007.