Mange har søgt at fravriste Maria Gripe hemmeligheden om hendes bøger:
"Man kan ikke analysere sig frem til alt", sagde hun. "Der må være en form for magi i dette at skrive, hvis man fjerner magien, så tror jeg, alting hører op."
Når hun selv udtalte sig, lød det næsten altid sådan:
"Børn er de fineste læsere, man kan have!" og "De breve, jeg får fra børn, har betydet ganske meget for mig!"(Børn & bøger 1978 :2)
Mon ikke noget af hemmeligheden var Maria Gripes forhold til sine læsere? Og mon ikke en del af sprogets magi består i, at vi bag alle ordene mærker det varme, bankende hjerte?