Olga Grjasnowa bor og er uddannet i Tyskland, men kommer fra republikken Aserbajdsjan, der i hendes fødselsår 1984 hed den Aserbajdsjanske Sovjetsocialistiske Republik. Hendes sprog er i dag tysk, men hun taler adskillige: ”Når jeg taler russisk, taler jeg som et barn, men når jeg taler tysk, taler jeg som en russer.” (…) ”Jeg vil sikkert altid tale med accent. Jeg vil altid lyde som en fremmed, en tilrejsende, en indvandrer.” (Jørgen Herman Monrad: Et klaver i en stue i Baku. Weekendavisen, 2013-06-14).
I Aserbajdsjan var hendes far jurist og moderen underviste i klaver. Forældre, lillebror og Grjasnowa emigrerede i 1996 til Tyskland. Grjasnowa definerer ikke sig selv som indvandrer, men mere som tilhørende en klasse: ”Begge mine forældre er akademikere, og jeg mener, at alting handler om socialklasser. På det område er jeg faktisk en sand marxist.” (Katrine Nadia Jørgensen: Jeg var virkelig ikke den klogeste. Atlas, 2013-05-28).
I Tyskland afsluttede Olga Grjasnowa sin skolegang i Frankfurt am Main og begyndte efterfølgende at studere kunsthistorie og slaviske sprog i Göttingen, Niedersachsen. Hun skiftede dog til creative writing på Deutsche Literaturinstitut Leipzig, hvor hun erhvervede sig en bachelor. Hun har også arbejdet med new media art og har skrevet det prisvindende drama ”Mitfühlende Deutsche” (2010). Hun har desuden studeret i Warszawa, Moskva og Israel, men i dag studerer hun dans på Freie Universität og er bosat i kvarteret Kreuzberg i Berlin, omgivet af andre tilflyttere: ”Kun få af mine venner er tyskere. De fleste er tilrejsende, kosmopolitter, indvandrere, der taler med accent.” (Jørgen Herman Monrad: Et klaver i en stue i Baku. Weekendavisen, 2013-06-14).
Grjasnowa har megen familie i Israel og besøger ofte landet, med stor fornøjelse: ”Jeg elsker Tel Aviv med dens strand, dens cafeer og dens indbyggeres hedonisme og kreativitet.” (Jørgen Herman Monrad: Et klaver i en stue i Baku. Weekendavisen, 2013-06-14).