Hvor godt kender man egentlig de mennesker, der står en nærmest? Hvad er bevæggrunden for vores livsvalg? Og hvordan ville tilværelsen have set ud, hvis man havde valgt anderledes? De er nogle af de spørgsmål, der er centrale i Jens Christian Grøndahls roman fra 2010, “Det gør du ikke”.
Hovedpersonerne i romanen er den midaldrende advokat David og hans britiskfødte kone, Emma. Synsvinklen skifter romanen igennem mellem Davids og Emmas perspektiv fortalt i 3. person. Gennem en omhyggelig og detaljeret registrering af skiftende sindsstemninger og refleksioner er vi som læsere inde i hovedet på skiftevis den ene og den anden af hovedfigur. Dertil kommer ikke-kronologiske flashbacks, som er med til at oprulle familiens historie.
28483287
Vi møder familiens fortælling på et tidspunkt, hvor mange fortrængte og forliste drømme er ved at komme op til overfladen, hvilket for alvor bliver tydeligt, da David og Emmas datter præsenterer sine forældre for sin pakistanske kæreste og udstiller en kunstvideo på sin første soloudstilling. Datterens konceptkunstværk bliver det, der udløser latente konflikter om religion, generationsforskelle og personernes forskellige syn på kunst. David tvinges blandt andet til at forholde sig til sin jødiske baggrund, som han ellers har gjort alt for at lægge afstand til, og Emma konfronteres med sin egen kunstneriske karriere. Nok så vigtige er dog de overvejelser om valget af hinanden som livspartnere, som bliver nærværende for romanens to hovedpersoner.
Vigtige tematikker i bogen er således kærlighed, familie og skæbne. Derudover spiller en velkendt tematik i forfatterskabet også i denne bog en væsentlig rolle i skildringen af menneskets grundlæggende ensomhed, som kun evnen til at nå hinanden som mennesker synes at kunne afhjælpe. Som det hedder i Emmas indre samtale med veninden Louise: “Vi er hjemløse, Louise, hele kloden er, hvis vi ikke kan føle os hjemme hos hinanden.” (s. 130).