Jens Christian Grøndahl har haft det moderne kærlighedsforhold og begærets karakter som tilbagevendende omdrejningspunkter i sine bøger. Et væsentligt aspekt af denne tematik er erkendelsen af, at mennesker forbliver gådefulde for hinanden på trods af deres længsel efter at nå hinanden. Kærlighedshistorierne er altid forankret i en genkendelig samtidsvirkelighed, som skildres på en registrerende facon, som dog også indeholder mange metaforiske billeder, psykologiske forklaringer og refleksioner. Netop de mange refleksioner er et typisk træk ved forfatterskabet, men også noget der har mødt en vis kritik. Som det hedder i en anmeldelse af Grøndahls roman ”Jernporten”: ”En af Jens Christian Grøndahls styrker som forfatter er, at han kan vende og dreje det menneskelige, det psykologiske, sætte spot på kærligheden og meningen med det hele eller manglen på samme. Men der er også – i en roman som ”Jernporten” – en næsten konstant reflekteren, en essay-agtig hang til at endevende alting, at fortælle i stedet for at vise”. (Søren Kassebeer: En mand, der elsker bøger og kvinder. Berlingske Tidende, 2014-10-31).
Realistiske fortællinger, der inddrager vigtige problemstillinger i samtiden, er ofte det overordnede udgangspunkt for Grøndahl. I romanen ”Piazza Bucarest” er den mandlige hovedperson en forfatter, der fremhæver litteraturens beskrivelse af en genkendelig virkelighed, og det samme kan siges at gælde for Grøndahl. Det hedder i romanen: ”Jeg har altid været mistænkelig over for det ord, fantasi, for det er ikke andre verdener, jeg prøver at forestille mig, det er verden. Den er altid mere ukendt og overraskende, end man troede, samtidig med at den er så genkendelig.” (”Piazza Bucarest”, s. 32).
Grøndahls engagement i sin samtid kommer også til udtryk i de sidehistorier om blandt andet 1970’ernes politiske tænkning og forholdene i det kommunistiske Rumænien, hvilket skildres som nutidshistorie, der også indeholder vigtige elementer i forhold til en forståelse af samtiden. Herudover er forfatterens engagement i samtidens problemstillinger også kommet til udtryk i hans deltagelse i den offentlige debat som fortaler for ytringsfriheden, men også som en deltager i offentlige politiske diskussioner.