Andre nordiske forfattere, som skriver samtidsfortællinger med kærlighedsforholdet som et vigtigt omdrejningspunkt, og hvor det registrerende og det psykologiske eksisterer side om side, er Tage Skou-Hansen, Hanne Vibeke Holst og Jan Kjærstad. Sidstnævnte fik sit gennembrud i 1990’erne med sin trilogi om tv-manden Jonas Wergeland og fik i 2001 Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Opdageren”. Han har senest udgivet ”En tid til at leve” (2022). Ligesom hos Grøndahl finder man hos Kjærstad samtidsskildringer om det, der udgør et menneskeliv.
En anden skandinavisk forfatter, som ligesom Jens Christian Grøndahl skriver samtidsromaner om moderne kærlighedsrelationer og identitetsspørgsmål, er norske Geir Gulliksen, som blandt andet er kendt for romanerne ”Historien om et ægteskab” fra 2015 og ”Den jeg skulle blive” fra 2021. Jens Christian Grøndahl er ligeledes inkarneret fan af den franske forfatter Patrick Modiano, som i 2014 modtog Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab. Hos Modiano finder man blandt andet en udforskning af erindringen, f.eks. i romanen ”Usynligt blæk” fra 2020.
Jens Christian Grøndahls forfatterskab kan ligeledes siges at ligge i forlængelse af mere eksistentialistisk litteratur. I udlandet er han blandt andet blevet sammenlignet med store forfattere som russiske Anton Tjekhov, kendt for både skuespil og prosa, og den franske forfatter og eksistentialist Albert Camus, som har skrevet klassikere som ”Den fremmede” og ”Pesten”.
Desuden kan man sammenligne skildringen af den politiske idealisme og aktivisme, der udvikler sig til kriminelle handlinger, og som er et af omdrejningspunkterne i Jens Christian Grøndahls roman “Røde hænder”, med andre bøger, der beskæftiger sig med samme emne. Det behandles blandt andet, om end på en ganske anden måde, i Peter Øvig Knudsens tobindsværk om Blekingegadebanden.