Grundtvig har givet et uvurderligt bidrag til den danske kulturarv med sine salmer. I 1810, efter en voldsom troskrise, skriver han sin første salme, “Dejlig er den himmel blå” . Her spejler han sit eget opgør med den rationalistiske teologi i billedet af de tre vise mænd, der må bøje sig for Kristus. I årene efter kommer salmerne spredt, ofte i forbindelse med højtider, men i midten af 1835 modtager han en sum penge fra velvillige tilhængere, der vil give ham ro til at udarbejde en salmesamling.
Resultatet er “Sang-Værk til den Danske Kirke” fra 1837. Samlingen blev til på blot halvandet år og indeholder mere end 400 salmer, både nye og gendigtninger af ældre salmer. Den blev suppleret og genudgivet i 1870. Titlens “sangværk” henviser til klokkespillet på Vor Frue Kirke, som var blevet ødelagt under englændernes bombardement i 1807. Sangene skulle erstatte den tabte musik. Grundtvig fortsatte skriveriet, og omdelte selv sine salmer ved gudstjenester. De blev samlet og udgivet første gang i “Fest-Psalmer” i 1850, og flere kom til løbende.
Stilen i Grundtvigs salmer er meget varieret, fra det højpoetiske til det jordnære. Generelt mente han, at en salme skal afspejle det evige og guddommelige i det almindelige, og den skrivende kunstner må trænge sig selv i baggrunden: “Jo mere det Individuelle træder frem, desmere træder det Universelle tilbage, og des daarligere bliver altsaa Psalmen, som saadan, hvor mesterligt et Kvad for en snever Kreds den end maatte være” (anmeldelse af et udvalg af Kingos salmer i “Theologisk Maanedsskrift” XIII, 1828. Citeret fra Arkiv for dansk litteratur, se links.)
Grundtvigs samleproduktion var enorm, og den har gjort ham til den absolutte sværvægter i “Den Danske Salmebog” og “Højskolesangbogen”. Ikke mindre end 1400 salmer er flydt fra hans pen, og mange af dem synger vi hvert år ved de kirkelige højtider og særlige lejligheder; “Vær velkommen, Herrens år” , “Den signede dag med fryd vi ser” , “Hil dig, frelser og forsoner” , “Det er så yndigt at følges ad” og “Et Barn er født i Betlehem” er blandt de bedst kendte. Under besættelsen 1940-45 samledes danskerne om nationen, det danske og fællesskabet. Det skete blandt andet gennem sang. Ved store alsangsstævner landet over sang danskerne om sig selv gennem Grundtvigs salmer:
“Modersmål er det Kraftens Ord,
Som lever i Folkemunde.
Som det elskes i Syd og Nord,
Så sjunges det sødt i Lunde.”
(Fra “Moders navn er en himmelsk lyd” ).