I skiftende perioder fra 1848 og frem til sin død var Grundtvig medlem af Folketinget, og i 1848-1849 sad han med i den grundlovgivende forsamling. Grundtvigs politiske karriere hænger sammen med hans generelle folkelige, kulturelle og kirkelige engagement, men han blev aldrig politiker i traditionel forstand. I sin første tale til rigsdagen sagde han: “Jeg er nu en gammel, afgjort selvstændig mand, der ikke kan tilhøre noget af døgnets politiske partier. Jeg er ene kommet her på tinge for med gammel dansk jævnhed og dristighed at tale frihedens, folkelighedens og oplysningens sag.” (Citeret i Finn Abrahamowitz: “Grundtvig. Danmark til lykke”, s. 313).
Som det gjaldt for de kirkelige anliggender, gælder det også for den politiske Grundtvig, at friheden er i højsædet. Grundtvig var meget inspireret af den engelske liberalisme. Han havde selv besøgt England flere gange og oplevet et blomstrende samfund. Men han gik ikke ind for en rendyrket frihed, den kunne ende i undertrykkelse af svagere samfundsgrupper. Han forestillede sig, at samfundet skal etablere rammerne for, at alle kan tjene til deres brød. Deraf følger det ofte citerede diktum, der skitserer det ideelle samfund for Grundtvig; “hvor få har for meget og færre har for lidt” .
Grundtvig stillede sig tvivlende overfor Grundloven. Han frygtede, at demokratiet ville bryde ud i “pøbeloprør”, som det var sket under Den Franske Revolution, og han så hellere, at stænderforsamlingernes rådgivende funktion blev bibeholdt i et oplyst enevælde. Han endte dog med at acceptere Grundloven - han stemte hverken for eller imod.
Det vi i dag kender som partiet Venstre har udgangspunkt i Grundtvigs ideer. Men Grundtvig er den dag i dag levende overalt i den politiske debat. Han gøres til fortaler for både streng nationalisme, en stærk velfærdsstat og for minimalstaten, for hans politiske virke var langt fra entydigt. Det er ikke urimeligt at hævde, at man skal være varsom med at koble direkte fra Grundtvigs politiske samtid og til de politiske problematikker, vi er stillet overfor i dagens Danmark. Men Grundtvig kan give nutidige debatter historie og kritisk perspektiv.
Grundtvigforskeren Sune Auken opsummerer den politiske Grundtvig således: “Han er en meget, meget sær størrelse. Han overskrider konsekvent sin taletid, han har den ene mere bimlende holdning efter den anden. Men ad underlige bagveje har han bedre sans end mange andre for, at kritikken af dem, der har kontrollen med systemet, er en integreret del af demokratiet.” (Søren Kassebeer: “Man bliver aldrig færdig med Grundtvig”. Interview med Sune Auken. Berlingske Tidende, 2005-05-28.)