Grundtvig er den hidtil mest produktive forfatter i Danmark. Han værk fylder mere end 30.000 sider, og en komplet bibliografi over hans offentliggjorte tekster fylder 4 bind. Her er prædikerne ikke medregnet.
Grundtvig har sat sig mange spor i sin eftertid; både tydelige og utydelige, fordi vi har gjort mange af hans tanker til vores egne. Hans ide om oplysning er blevet en fast bestanddel af den måde, vi forstår skolens opgave i samfundet - det gælder både højskoler, folkeskoler og privatskoler. Igen og igen synger vi hans salmer, og gudstjenesten i folkekirken har netop det udtryk, som Grundtvig kæmpede for.
I den politiske debat vækkes hans tanker igen og igen, og som nævnt bringes han til at forsvare de mest forskelligartede synspunkter. Alle vil gerne stå Grundtvig nær, og så vælger man blot den del af ham, man kan tilslutte sig. Man må ikke glemme, at Grundtvigs tankevirksomhed er stærkt sammensat og kompleks, og forskningen i Grundtvig vil nok aldrig nå sit endemål. Om dette vidner Sune Aukens doktordisputats, “Sagas Spejl”, der med sine 700 sider igen har sat Grundtvig under lup og til debat.
Grundtvig er uomgængelig i den danske kulturhistorie. Kanonudvalget har placeret ham på den liste over forfattere, folkeskolens elever skal stifte bekendtskab med. I kanonudvalgets rapport står der således: “Nikolai Frederik Severin Grundtvig har takket være en næsten naturstridig utrættelighed - hele 74 år var han aktiv som skribent – påvirket dansk ånds- og kirkeliv og uden sidestykke i sit århundrede bidraget til at udvikle sansen for det folkelige fællesskab, frihedens nødvendighed og respekten for samtalen.” (Dansk Litteraturs Kanon, Uddannelsesstyrelsens Temahæfteserie nr. 11, 2004). Eleverne skal - som Grundtvig selv ville have sagt det - kende deres fortid for at kunne skabe sig en fremtid.
Navnet Grundtvig er synonym med et liv og et værk, der er kendetegnet af kritisk sans og utrættelig udvikling. Han lagde sig ud med mange i sin samtid; blandt andet havde han en livslang fejde med Danmarks anden store personlighed i det 19. århundrede, Søren Kierkegaard. Grundtvig kæmpede med ideerne, både indadtil mod sig selv og udadtil mod tidens tendenser. Men kampen var altid for livets, folkelighedens og Danmarks skyld.