Katrine Grünfelds tredje roman ”Et hjem i Mørke” udkom i 2012. Den handler om parret Pelle (kælenavn for Pernille) og Mos (kort for Mogens Thomas), der flytter fra Vesterbro til den lille by Mørke i Østjylland. På overfladen virker både flytningen og parforholdet lovende. Mos er en praktisk, udadvendt og følsom mand, der drømmer om familieliv og hjemmebagte æbletærter. Han har arvet huset i Mørke af sin afdøde far, og han tager med det samme fat på at ombygge huset, så det bliver åbent og moderne. Men Pelle har ikke samme åbenhed. Hun bliver lynhurtigt overfølsom over for kernefamilielegen. For hende er det mest forsonende ved det nye hus det store garderobeskab. Her gemmer hun sig, når hun ikke kan holde familiehykleriet ud. Andre kvinder går op og lægger sig, når verden bliver for meget, men Pelle har sit mørke skab.
29158576
Mørket hersker på flere niveauer i romanen. Der er byen med det symbolladede navn, der er Pelles mørke, og der er alle de mørke og skjulte sider ved familieidyllen bl.a. i Mos’ forældres ægteskab, imellem venneparret fra Vesterbro og inde hos naboerne i Mørke. Utroskab og utilstrækkelighed gemmer sig i alle de familiære relationer.
Som i de tidligere romaner er det familieidyllens pæne facade, Grünfeld langer ud efter, og hun skelner ikke mellem de smarte på Vesterbro og dem i praktisk tøj fra Udkantsdanmark. Hun spidder deres hykleri i samme skarpe tone. Romanen veksler mellem indre monolog, beskrivelser og dialoger, og gentagelsen af forskellige elementer giver en symbolladet tone.
Selvom Pelle minder om Grünfelds antiheltinder fra de tidligere romaner, adskiller hun sig, fordi hun til sidst handler. Efter en uplanlagt graviditet og en spontan abort kastes hun ud i en regulær krise, og det vækker hende. Pelles erkendelse i slutningen: ”hun skulle miste noget for at finde ud af, hvad der betyder noget” (s. 136) får hende ud af skabet og får hende til at vælge livet.