Katrine Grünfeld

Katrine Grünfeld er født og opvokset i Aarhus, hvor hun både har gået i folkeskole og på gymnasiet. Efter gymnasiet tog hun til USA, blev gift og boede i San Francisco i en del år, og så flyttede hun til København. I 1998 afsluttede hun sine studier som cand.mag. i litteratur og psykologi ved Roskilde Universitetscenter. Selvom det er mange år siden, hun har boet i Aarhus, føler hun sig stadig som en pige fra provinsen. Hun er hverken nostalgisk eller sentimental omkring Aarhus, men hun synes, livet er anderledes i provinsen, for som hun siger: ”Der er et andet tempo i provinsen, og man slapper lidt mere af.” (Sonja Sabinsky: Antiheltinden. Dagbladenes Bureau, 2012-01-11).

Men maskespillet afhænger ifølge Katrine Grünfeld ikke af postnummer. Det er blevet et alment menneskeligt vilkår at lade som om og iscenesætte. Hun siger: ”Vi er opdraget til at være pæne, og vi lærer tidligt, at livet er en popularitetskonkurrence. Det har tidligere været et kvindeproblem, men nu står det lige så slemt til hos mændene. Vi er så konfliktsky!” (David Jacobsen Turner: Potentiel hygge og forebyggende parterapi. Weekendavisen, 2012-01-20).

Og det er netop løgnen, der optager Grünfeld i forfatterskabet. Hun stiller skarpt på det ødelæggende facadespil, der både gør livet som børnefamilie og som par ulideligt og umuligt.

Selv lever hun nu som fuldtidsforfatter, men tidligere har hun arbejdet som erhvervspsykolog. Hun debuterede i 2008 med romanen ”Mindre pletter”, men har efter eget udsagn aldrig rigtigt truffet en beslutning om at være forfatter, for som hun siger, ”det har nok i højere grad handlet om at komme til et punkt, hvor jeg turde vise andre mine ting. Og så kaldte de mig forfatter.” (Karin Hedemand: Drømmen om lykke er en illusion. Litteratursiden, 2010-05-20).

Men hun skriver altid og har altid gjort det: ”Jeg skriver nok også for bedre at kunne rumme verdenen – nogle gange er der bare for meget verden. Og alt for mange ord, der flyver rundt i luften. Så er det godt at få deres betydning ned på papir.” (Karin Hedemand: Drømmen om lykke er en illusion. Litteratursiden, 2010-05-20).

Ved siden af arbejdet som forfatter er hun daglig leder af arbejdsfællesskabet Valerie Galner på Vesterbro.

Katrine Grünfelds debut ”Mindre pletter” er fra 2008. I 97 korte kapitler opruller den fortællingen om en moderne kvindes krise og sammenbrud. Mie virker udadtil til at have styr på sit liv med mand og kontorchefjob i kommunen, men under overfladen lurer sammenbruddet. Selvom Mie anstrenger sig for ikke at kræve det umulige af sin træstub af en mand og af al magt prøver ikke at tænke på, hvad andre tænker om hende, styrer det det meste. Heller ikke psykologens formaninger om, at det er lige meget, hvad andre tænker, kan få bugt med Mies følelse af at være uelsket og udenfor. Hun går mere og mere op i limningen og rammer det totale sammenbrud, da hun står med det formelle ansvar for et barns død på sit arbejde.

27367747

Det er umiddelbart en trist historie, men sprogtonen og den underspillede fortællestil tilfører tragedien en god mængde sort humor. Det ses allerede i begyndelsen: ”Jeg hedder Mie, men jeg vil gerne kaldes Katarina. Jeg har fået det forkerte navn.” (s. 5).

Romanen er en jeg-fortælling, der fører læseren rundt i Mies liv, både det fortidige og nutidige. Der fortælles kronologisk om nutiden, mens barndomsskildringerne falder i en mere tilfældig orden. Romanen er skrevet i et enkelt og dynamisk sprog, og både i replikkerne, i den indirekte tale og i den indre monolog viser Grünfeld stor psykologisk indsigt. Ligesom hun meget præcist rammer sociale relationer, hvor sladder, hykleri og magtspil står side om side med det velmenende og hjertelige.

”Mindre pletter” handler mest af alt om Mies søgen efter et lykkeligt liv, som romanen synes at sige er en illusion. Det er en smukt sammenskruet roman om en kvinde, der mister forstanden.