Baggrund

Citat
”Og man tænker, at det nok skal blive bedre en dag selvom der ikke er nogen garanti. Eller som min tante siger: De smukkeste eventyr er dem der begynder dårligt.”

”Hvor drømmene vender”, s. 21.

Faïza Guène er opvokset i den såkaldte indvandrerghetto Les Courtillieres i udkanten af Paris, der svarer til Mjølnerparken herhjemme. Hun er det midterste af tre børn. Hendes far kom fra Algeriet til Frankrig som 17-årig i 1952 for at blive industriarbejder. 30 år senere giftede han sig med en algerisk kvinde, som kom op til Frankrig og blev hjemmegående. Selv betegner Faïza Guène sine forældre som religiøse men åbensindede, og selvom ingen af dem fik en uddannelse, så har de altid haft respekt for bøger, og de har bakket hende op. Faïza Guène lærte tidligt at læse, og det blev hendes store interesse. Desværre havde hendes forældre ikke råd til bøger, så hun fandt sit læsestof i det sparsomme udvalg på det lokale bibliotek og i skolebøgerne.

Som ganske ung begyndte hun også at skrive, men det var udelukkende til skrivebordsskuffen. Hun skrev så meget, at hendes mor måtte smide hendes notesbøger ud, fordi de fyldte for meget i den lille lejlighed. Som 13-årig tilmeldte Faïza Guène sig et kulturtilbud med skrive- og filmværksted for unge i boligblokken, og som 14-årig lavede hun sin første kortfilm, ”La zonzoniere”, der handler om en ghetto-pige, som holdes indespærret af sin religiøse far. Faïza Guène var bidt af at fortælle historier, men for en ung indvandrer er der ikke meget opbakning fra omgivelserne til at drømme. Hun fik at vide af en erhvervsvejleder, at hun ikke skulle sigte for højt og blive sundhedsplejer. (Bjørn Willum: Drømme forbudt i forstæderne. Berlingske.dk, 2006-06-24).

Men hun blev alligevel ved, og da hun var 17 år, viste hun 30 sider af et romanprojekt til en af underviserne på filmværkstedet. Han var så begejstret, at han viste manuskriptet til en ven, der var forlægger i Paris. Det blev til Faïza Guènes litterære gennembrud, ”Kiffe Kiffe i morgen”. Den udkom, da hun var 19 år. Bogen blev solgt i flere hundrede tusinde eksemplarer og er oversat til mere end 26 sprog. Faïza Guène fortsatte med at skrive, mens hun samtidig indskrev sig på universitetet for at studere sociologi. Efter et år droppede hun ud for at hellige sig forfatterkarrieren og har indtil nu udgivet tre romaner. I dag er hun gift og bor med sin mand og sit barn i en forstad til Paris.