Dem der dræber drømme sover aldrig

Citat
”Man kan ikke dræbe vores drømme. Mennesker er nemme at slå ihjel, især vietnamesere og palæstinensere, undtagelsesvis også tyske venstreorienterede. Men ikke vores drømme.”

”Dem der dræber drømme sover aldrig”, s. 76.

Ottende bind i romanserien om Lauritzen-familien ”De som dödar drömmar sover aldrig” fra 2018 (”Dem der dræber drømme sover aldrig”, 2018) følger Eric Letang, der er en tredje generations Lauritzen. Han er fuldmægtig i Henning Sjöstrands advokatfirma, og privat er han kærester med den tyske advokat Gertrude Gehlenz, som er bosat i Hamborg. Sammen har de drengen Erich Maria.

Det er et temmelig politiseret univers, vi møder i romanen, som tidsmæssigt kan stadfæstes til begyndelsen af 1970’erne. Hovedpersonen er således engageret i tidens store spørgsmål som Vietnamkrigen og Palæstinaspørgsmålet, og romanen tematiserer ikke mindst venstrefløjens og efterretningstjenesternes udvikling i Sverige og Tyskland. I og med Erics tyske forbindelse får han rig lejlighed til at sammenligne udviklingen i de to lande. I Tyskland har hemmelige efterretningsagenter indrulleret sig i venstrefløjsbevægelserne med det formål at opildne dem til at ty til vold. Når først aktivisterne er gået over grænsen og blevet voldelige, kan staten straffe dem med fængsel eller døden til følge, ligesom den kan vende folkets opinion imod dem.

54872860

Også i Sverige forsøger staten at gøre venstrefløjsaktivisterne voldelige, hvilket Eric og hans kammerater i Palæstinabevægelsen er meget opsatte på at undgå. De vil for alt i verden ikke ende som Baader-Meinhof. I deres bestræbelser på at undgå det, kommer både juraen og journalistikken til at spille en central rolle. Således er også journalistikkens udvikling et vigtigt tema i værket, hvor fremkomsten af den undersøgende journalistik spiller en rolle både i USA i forbindelse med Nixons fald og i Sverige, hvor den påvirker udviklingen af efterretningsvæsenet og bliver en prøvelse for statsminister Olof Palme. Romanens udsagn er i forlængelse heraf, at udviklingen af den undersøgende journalistik er selve grundlaget for demokratiets bevarelse – blandt andet for at statsmagten ikke kan tilegne sig det ultimative magtmonopol: vold uden at blive stillet til regnskab.

Et sidste centralt tema i værket er kønsspørgsmålet. Ikke mindst da Eric bliver alenefar, gør han sig en række erkendelser i forhold til ligestilling og erklærer sig som feminist.