Korstogsserien om Arn Magnusson

Citat
”De samledes surmulende om ham ved den nedbrændte riddersal, hvis ene sodede stengavl spøgelsesagtigt stod tilbage i sin fulde højde.
Birger erklærede, at det ikke var tiden til hævn, men til at sørge og få de døde i jorden og komme i gang med genopbygningen for vinteren.”
”Arven efter Arn”, s. 298.

Efter den foreløbige afslutning på krimierne kastede Jan Guillou sig over den nordiske middelalder. Han skrev i årene 1997-2001 et værk på fire bind om den svenske adelsmand Arn Magnusson fra 1100-tallets Västra Götaland nord for den gamle danske grænse. Magnusson blev opdraget til at være munk, men på grund af sine krigeriske evner havnede han i den navnkundige tempelridderorden i Jerusalem.

23712601

Serien består af fire historiske romaner: ”Vägen till Jerusalem”, 1998 (”Vejen til Jerusalem”, 1998), ”Tempelriddaren”, 1999 (”Tempelridderen”, 1999), ”Riket vid vägens slut”, 2000 (”Riget ved vejens ende”, 2000) og ”Arvet efter Arn”, 2001 (”Arven efter Arn”, 2001). I serien læser man om Arns udvikling som ridder og hærfører i almindelighed og om skabelsen af det, som siden skulle blive til det moderne Sverige.
Selv om bøgerne skildrer sin hovedperson som endnu en professionel ridder, en fjern forfar til Carl Hamilton, er Guillous overordnede projekt at vise, at Sverige og resten af Skandinavien er et produkt af mødet med andre og højere kulturer, først og fremmest Islam og Jødedommen. Norden var multikulturelt fra start og tanken om en særegen norrøn udvikling, blomsten af en ”blond” vikingekultur, er en farlig og romantisk myte, der kan smage af nazismens teorier om et germansk herrefolk.