Der er i islandsk litteratur en helt særlig tradition for at inddrage over- eller ekstranaturlige elementer i fiktionen. Hos Gyrðir Elíasson viser det sig i de mange uforklarlige, men naturligt optrædende indbrud af andre verdener, der er i hans noveller og romaner. Hos hans samtidige forfatterkollega Einar Kárason foregår der også mange uforklarlige ting på en helt naturlig måde, og hos Einar Már Guðmundsson optræder overnaturlige væsener på linje med almindelige mennesker.
”Som islandsk forfatter har jeg altid været interesseret i forholdet mellem drøm og virkelighed. En interesse der kommer fra de islandske sagaer, som selvfølgelig har påvirket mig, men jeg har faktisk været mere påvirket af folkeeventyr, der blev samlet i det 19. århundrede. De har også en meget stærk og mærkelig blanding af den barske virkelighed og fantasi. De er nedskrevet fra en mundtlig tradition, der stammer fra en vanskelig tid i nationens historie. Disse samlinger betød meget for mange generationer af mennesker, næsten på samme måde som sagaerne.” (Jakob Aahauge: ”Eliasson: »Jeg ville egentlig være maler«.” Kulturkontaktnord.org, 2011-05-09.)
Gyrðir Elíasson trækker ifølge litteraten Erik Skyum-Nielsen også på en arv fra Franz Kafka, Jorge Luis Borges og Raymond Carver (Peter Nielsen: ”Nordisk skizofreni.” Information, 2011-04-07.) og laver med sine magiske indslag en kobling til den sydamerikanske magiske realisme. Hos Elíasson er der måske nærmere tale om magisk minimalisme.
”Jeg beundrer Carver, men jeg har ikke tænkt på nogen ligheder mellem ham og mig. Jeg beundrer også forfattere som Borges, som jeg vil mene, jeg er tættere på end Carver. Vi har begge det magiske element. Men selvfølgelig opfandt Borges ikke fantasien. Jeg har søgt inspiration i mit arbejde fra mange forskellige forfattere, og fra mange forskellige slags tekster over hele verden. Den polske forfatter Bruno Schulz har skrevet nogle noveller, som jeg finder meget inspirerende. Også han er ikke langt fra Borges i forhold til at blande virkelighed og fantasi.” (Jakob Aahauge: ”Eliasson: »Jeg ville egentlig være maler«.” Kulturkontaktnord.org, 2011-05-09.)
Der er et tydeligt slægtskab mellem Elíasson og den danske forfatter Charlotte Weitze. Weitze skriver også noveller, der rummer det fantastiske i sig og udspringer af en genkendelig hverdag. Mellem enhver busks mørke blade gemmer der sig en hemmelighed, og personerne har uanede dyb i sig. Modsat Elíassons kølige karakterer er der dog hos Weitze en masse fortrængt begær på spil. Til fælles har de to forfattere en interesse for det overnaturlige og det, der er usynligt for det blotte øje, men synligt for den følsomme og imødekommende sjæl.